I 1975 startede Herløv Petersen sin store samtidsroman-trilogi om idealisten Pelle med Imod fremtids fjerne mål, fulgt op af Blussende våger, 1991 og Himlen under jorden, 1994. Disse tre er nu samlet i ét værk med nyskrevne kapitler, hvor vi i stedet for at møde Pelle som niårig i 1952 træffer ham allerede som 4 1/2-årig i 1947 og faktisk er med til hans fødsel i en kort prolog. Der er desuden nyskrevet to ekstra afsnit om 1997 og 2002, så vi har et afsnit hvert femte år fra fødsel til 60-året. Det er et stort værk om drengens udvikling i den første generation, hvor man trods forældrenes små kår fik mange muligheder, og Pelle kunne som så mange andre blive første generations akademiker. Det er også en bog om venstrefløjens udvikling i perioden, men især en bog om drenges og mænds følelser for det andet køn fra den allertidligste spirende seksualitet. Pelle er naiv og grundlæggende et godt menneske, og hans historie holder afgjort: selv med over 30 år på bagen er 1. bind en af de mest sansede og stærke barndomsskildringer i nyere litteratur. Gamle læsere vil fryde sig ved genlæsning og nye vil forhåbentlig blive lokket til, bl.a. af Ib Spang Olsens nytegnede omslagsbilleder