Piet Hein's gruk, ledsaget af de små, sirlige blomsterdrystegninger, er »gennem alle årene« gået hen og blevet en uudtømmelig ordsprogskilde, hvorfra vi ofte reciterer. Til forskel fra dehundredevis af tidl. gruk, der næsten altid var på rim, så er denne nye (et par gengangere er fundet alene ved sammenligning med Gruk fra alle årene, II, men i ændret form), samling (72 gruk), somtitlen antyder, urimede - altså prosalinjer. Hvad disse tankevækkende, fint spiddede iagttagelser og opsummeringer herved måtte miste i rytmisk prægnans, taber de ikke i klarhed og prunkløsenkelhed. P. Hein er bidende: »Værdighed bruger man, når man ikke har det«. Realistisk: »Når der kun er én ting at vælge imellem, så er dét den bedste«. Legende: »Det er ikke nok, at man gerne vil.Man må ville«. Og en uforbederlig filantrop: »Sjælens døre åbner udad«. Og m.m.m. Nye læsere kan fortsætte her ... Og gå videre i Gruk fra alle årene, III, som er på vej i dette år, hvormultikunstneren fylder de fire snese