Libby
Libby

Libby - din nye digitale indgang til gode oplevelser

22.07.21
I Libby app'en kan du nu finde både musik, magasiner og udenlandske e-bøger og lydbøger

Libby app'en vokser og vokser. I 2021 er app'en blevet udvidet, så Libby nu er et samlende sted for mange digitale kulturelle oplevelser.

Libby er app-genvejen til eReolen Global, der længe har været én af bibliotekets populære digitale tjenester.

Er du logget ind i Libby'app'en, så betyder det, at du kan få adgang til alt indholdet, der venter på dig dér. Dit bibliotekslogin er nøglen. 

 

De populære magasiner fra RBdigital, kan du nu også finde i Libby. 

Du finder primært engelsksprogde magasiner, men også udvalgte danske. Listen med de danske magasiner kan du se her.

Jeg downloader Mad & Bolig og Spis Bedre hver måned. Jeg får læst dem og mange flere magasiner nu, efter jeg nemt at kan finde dem i Libby. Det smarte er også, at jeg ikke skal huske at aflevere et fysisk magasin på biblioteket. 

 

 

 

 National Geographic, Country Living, Newsweek, og Vogue er blandt nogle af de populære udenlandske magasiner du også finder i Libby.

Kom direkte til den fulde magasin-indgang ved at klikke her 

I Libby finder du nu også musik, nemlig de gode koncertoptagelser fra Stingray Qello

Når du har læst et hyggeligt magasin i sofaen på din ipad eller tablet, kunne det jo være, at du trænger til lidt god musik at hvile ørerne med?

 

 

I Stingray Qello, kan du se koncerter i sin fulde længde. Gode koncerter, hvor der er kræset om lyd og billede. Se om du kan finde din egen favorit? Måske I kan skiftes til at vælge band derhjemme i stuen? 

Hjemme hos os har vi lyttet både til Phil Collins, Queen, Burt Bacharach og Abba. I Stingray Qello kan du caste indholdet op på dit TV, via chromecast eller appelTV. Det er så smart!

 

I eReolen Global finder du også god udenlandsk litteratur for hele familien - både e-bøger og lydbøger. 

E-bøgerne kan du læse på din tablet/ipad/smartphone. Lydbøgerne kan du lytte til med din smartphone i lommen.

På denne liste kan du se hvilke lydbøger, der er særligt populære at lytte til i Libby lige nu.

I eReolen Global kan du hver måned låne 2 e-bøger og 2 lydbøger. Du kan aflevere et digitalt lån og herved få frigjort et nyt lån. Det er også smart!

Hermed altså lige en Libby-anbefaling til dig. 

Hvis du har mere lyst til at tilgå det populære indhold i eReolen Global, så kan du sagtens også besøge hjemmesiden udenom Libby app'en. Du finder hjemmesiden her

 

 

Har du brug for hjælp?

Vi har lavet en side med samlende info om både Libby og eReolen Global her

Du kan også altid fange os på telefon: 87106800 i hverdagene fra 9-15 eller på mailen på hovedbiblioteket@randersbib.dk