Vil du være med i et spændende læsefællesskab på Randers Bibliotek?

29.08.22
Vi læser og diskuterer seks nye danske romaner i bibliotekets og DR’s romanklub

Du har nu chancen for at blive medlem af en herlig romanklub. Randers Bibliotek, i samarbejde med Danmarks Radio, opretter nemlig en romanklub, der løber over seks mandage henover vinter og  foråret 2022-23. Danmarks Radio udvælger de seks romaner, der skal diskuteres, og klubmedlemmerne er med til at kåre den vindende roman. Biblioteket sammensætter romanklubben, og tre medarbejdere fra Randers Bibliotek vil skiftevis være vært ved klubmøderne. 

Der er plads til max 15 medlemmer i romanklubben og måske er et af de medlemmer dig? Ud fra antallet af tilmeldte sammensætter biblioteket romanklubben.  

Der er DR Romanklubber på ca. 40 af landets biblioteker. 

Kunne du tænke dig at blive en del af DR Romanklubben på Randers Bibliotek, så send en mail til mm@randersbib.dk.

Vi lover at det bliver godt.

Konkrete datoer og de udvalgte romaner vil blive annonceret senere. 

Deadline for tilmelding er mandag d. 10. oktober. 

Tags