Autismelæsekredsen mødes
Autismelæsekredsen (fra venstre): Dorthe Meyer Andreassen, Anette Bruun, Elisabeth Sørensen og Heidi Kærsgaard Jensen.

Autismelæsekreds: De andre forstår, at min datter godt kan tage til koncert i Budapest – men ikke kan tage opvasken

26.09.23
I Randers Biblioteks læsegruppe for pårørende til mennesker med autisme er der mange ting, man ikke behøver at forklare. Samtidig bliver deltagerne klogere på både diagnoser, reaktionsmønstre og muligheder ved at læse og diskutere forskellig litteratur om emnet.

Artiklen er oprindeligt bragt i Randers Amtsavisen d. 2. april 2023.

Elisabeth Sørensen havde så mange bøger om autisme, hun gerne ville læse, men de fik primært lov til at samle støv på en hylde. Derfor tog hun kontakt til bibliotekar Dorthe Meyer Andreassen, der selv har en søn med autisme, og spurgte, om det var muligt at lave en læsegruppe for pårørende til autister.

”Vi vil generelt gerne lave tematiserede læsegrupper, og denne her fungerer rigtig godt. Vi får læst en masse god litteratur, og vi bruger også bøgerne som udgangspunkt for gode snakke om det fælles vilkår, vi alle har”, fortæller Dorthe Meyer Andreassen, og en af de andre deltagere uddyber:

”Her er der ingen, der løfter et øjenbryn, hvis jeg fortæller, at min datter godt kan tage til koncert i Budapest, men ikke altid kan finde ud af at vaske op. Det giver mening for os alle sammen, men det kræver som oftest en forklaring for folk, der ikke omgås mennesker med autisme”, siger Anette Bruun.

Lisbeth Salander og genetikprofessoren

Der er skrevet meget relevant faglitteratur om autisme, men læsegruppen på Randers Bibliotek oplever også, at de får meget ud af at læse skønlitteratur, hvor autisme spiller en rolle. Mange kender for eksempel den populære serie om hackeren og autisten Lisbeth Salander.

Autismelæsekredsen har blandt andet læst den faglitterær bog ”Det unikke menneske” og den humoristiske roman ”Projekt Rosie”, hvor en genetikprofessor kæmper for at have et seriøst forhold til kvinder. Med en vens hjælp udtænker han blandt andet et spørgeskema til at vurdere en potentiel kvindelig partners egnethed.

”Når man læser romaner, får man ofte spejlet noget af det, man ser i sin egen familie. Hovedpersonen kan have et træk, man kender fra sit eget barn i højere eller mindre grad. Måske får man også øje på noget, der bliver lettere at håndtere bagefter”, siger Anette Bruun.

Er det autisme, eller er han bare teenager?

En snak om bøgerne leder ofte til en snak om det, deltagerne kender fra deres eget liv. Det er et rum, hvor man ikke behøver at forklare sig, og man kan få mange input fra de andre til at takle forskellige situationer.

”Jeg kan for eksempel få de andres syn på, om min søns reaktion i en sammenhæng var knyttet til autisme – eller om han bare var blevet ældre og opførte sig, som en normal teenager ville have gjort”, siger Elisabeth Sørensen, der også er aktiv som frivillig i Autismeforeningen.

”Det er rart at være i et forum, hvor alle har de samme problemer og udfordringer, men hvor der ikke kun fokus på de svære ting. Vi taler også meget om det gode og det sjove med udgangspunkt i de bøger, vi læser”, siger Heidi Kærsgaard Jensen, der selv er mor til to store børn med autismediagnoser.

Autismelæsekredsen mødes cirka en gang om måneden på Randers Bibliotek og aftaler fra gang til gang, hvad de skal læse. Hvis man har lyst til at være med, kan man kontakte Dorthe Meyer Andreassen på Randers Bibliotek. Hvis man har en anden idé eller et ønske til en tematiseret læsegruppe, kan man skrive en mail til Randers Bibliotek på hovedbiblioteket@randersbib.dk.

2. april: Internationale autismedag

I 2007 besluttede FN at indføre en international autismedag d. 2. april, hvor der er særligt fokus på at forbedre og udvikle levevilkårene for mennesker med autisme. På den internationale autismedag i 2023 fokuserer FN på, hvordan mennesker med en autismediagnose bidrager i hjemmet, på arbejdet, i kunsten og i politik. På FN’s hjemmeside om årets internationale autismedag står der:

”Vi bevæger os væk fra fortællingen om at helbrede eller konvertere autister og fokuserer i stedet på at acceptere, støtte og inkludere autister og advokere for deres rettigheder. Autister står dog stadig over for diskrimination og andre udfordringer”.

FN markerer dagen med en virtuel begivenhed, hvor autister fra hele verden diskuterer, hvordan transformationen i fortællingen omkring neurodiversitet kan fremmes for at overvinde forhindringer og forbedre livet for autister.

Autismelæsegruppe på Randers Bibliotek

Randers Bibliotek faciliterer en autismelæsegruppe for pårørende til mennesker med autismespektrumforstyrrelse. Læsegruppen mødes cirka en gang om måneden og diskuterer den bog, man har aftalt at læse. Der er både tale om fag- og skønlitteratur med autisme som tema. Hvis man ønsker at være med i læsegruppen, kan man kontakte bibliotekar Dorthe Meyer Andreassen på mail: dma@randersbib.dk.
 

Eksempler på symptomer på autisme hos børn

Kilde: sundhed.dk

  • Et barn med autismespektrumforstyrrelse kan have svært ved at indgå i et gensidigt socialt samspil med andre.
  • Det kan være vanskeligt for barnet at sætte sig ind i andres følelser og tanker og indgå i fælles leg med jævnaldrende.
  • Der kan være sproglige udfordringer; for eksempel forsinket sprogudvikling og at barnet primært benytter sproget til at henvende sig til andre ved behov for hjælp.
  • Barnet har ofte få men intense eller særlige interesser.
  • Barnet finder ofte glæde og tilfredsstillelse ved at følge samme daglige rutiner og bliver ked af det eller vred, hvis det forhindres i det.

Fordomme og fakta om autisme

Kilde: autismeforeningen.dk

Fordom:

Autisme skyldes noget udefra. Der florerer mange bud her: vacciner, forurening, pesticider, gluten, vitaminmangel, kød, fed mad m.m.

Fakta:

Autisme er en medfødt, arvelig, neurologisk betinget, kognitiv anderledeshed, der påvirker alt, hvad mennesket med autismen tænker, siger og gør.

Fordom:

Autister er udviklingshæmmede.

Fakta:

Mennesker med autisme er ofte normalt til højtbegavede. Det er kun omkring 30 procent af personer med autisme, der oveni deres autismediagnose også har en udviklingshæmning.

Fordom:

Mennesker med autisme har ingen empati.

Fakta:

Personer med autisme har masser af empati. Det kan være svært for nogle autistiske mennesker at afkode, hvad ”den rigtige” måde at vise empati er i forskellige situationer, men det betyder ikke, at de mangler empati. Mennesker med autisme kan have behov for længere tid til at bearbejde en situation, og det betyder, at en eventuel reaktion kan være meget forsinket.