Maneno: En app, der giver børnene læselyst
Maneno: En app, der giver børnene læselyst

Maneno: En app, der giver børnene læselyst

Maneno er en læseapp til tablet med tekst og lyd, der hjælper skoleelever mellem 8 og 12 år med at komme i gang med at læse eller til at blive bedre læsere.

 Appen er udviklet til alle, men hos Nota, der er et bibliotek og videncenter for mennesker med syns- og læsehandicap, vurderes den til at være særlig god til børn med læsevanskeligheder. Derfor får børn, der er medlemmer af Nota, gratis adgang til Maneno.
Maneno hjælper børnene med de svære ord ved at dele ordene op og ved at læse enkelte ord eller længere passager op. Derudover gives der ordforklaringer i form af blandt andet billeder og synonymer.  Maneno holder selv øje med barnets læseniveau og udstiller de bøger, der passer til barnets læseudviklingstrin. De bøger, der stilles til rådighed, opdateres hver måned, og der lægges vægt på, at der er tale om populære bøger i forskellige sværhedsgrader og genrer.
Maneno er inspireret af det populære Tamagotchi spil fra 90’erne. Hvert barn har en ”læsedrage”, som de skal passe på og læse for. Gør de det, vokser dragen sig større og klogere for hver dag, der går. Man læser for sin drage ved at vælge mellem de mange hundrede børnebøger, der tilgængelige i Manenos biblioteket. Bøgerne kan både læses offline eller online.
Se mere på http://maneno.dk/
 

Materialer