Nigeria - et land i udvikling

Af Anonym (ikke efterprøvet)
19.11.15
Nigeria er et land i udvikling, men er samtidig er præget af briternes kolonisering. Det er meget forskellig litteratur der kommer fra Nigeria selvom det er et mellemstort land. Chinua Achebe og Ben Okri skriver om kolonisering og politisk udvikling, mens Chimamanda Ngozi Adichi og Teju Cole skriver om at være immigrant i et fremmed land.
Mit forhold til nigeriansk litteratur er rimeligt nyt. Jeg kendte ikke meget til det, før jeg læste Chimamanda Ngozi Adichie i mit første semester på kandidatuddannelsen i litteraturhistorie. Jeg skrev opgave om en af hendes noveller. Samtidig begyndte der at komme fokus på Nigeria - især fra USA. Jeg læste i forbindelse med en opgave, at mange afroamerikanere er interesseret i deres fortid. Mange er efterkommere af slaver, som kom til Amerika fra Afrika i 1600- og 1700-tallet. Det er ikke kun litteratur fra Nigeria, der er kommet i fokus, hele Afrika. Jeg forelskede mig i den litteratur, der kommer fra Nigeria. Deres vilkår er meget anderledes end dem, vi kender her i Danmark. Der er alligevel et overlap af temaerne som for eksempel det at passe ind og finde kærligheden. 
 
Jeg har valgt at slå ned på fire nigerianske forfattere. Chinua Achebe skriver om mødet mellem kolonimagt og de indfødte, mens Ben Okri skriver om mødet mellem åndeverden og den politiske udvikling. Nyere forfattere som Chimamanda Ngozi Adichie og Teju Cole skriver om at være immigrant og ikke passe ind i det nye samfund. 
 
Chinua Achebe skrev Alt falder fra hinanden i 1958. Den udkom på dansk i 1986. Romanen beskriver det første møde mellem kolonimagt og beboere i landsbyen Umuofia. Kristendommen spiller en vigtig rolle i brydningen af det lokale fællesskab. Den udfordrer den traditionelle religion og dens tidligere autoritet. Romanen giver et billede af Afrikas skæbne set fra afrikanernes synsvinkel. Umuofia er altså en allegori for et større samfundsbillede. Alt falder fra hinanden er et fint indlæg i debatten om afrikansk selvstændighed. Romanen forsøger samtidig at fremstille den traditionelle afrikanske kultur inden mødet med europæerne. Det giver læseren et indblik i de omkostninger, den europæiske kolonisering har for et samfund, dets kultur og dets individer. Chinua Achebe skrev den første rigtige moderne realistiske nigerianske roman, da Alt falder fra hinanden udkom i 1958.
 
En anden nigeriansk forfatter, der har gjort indtryk på mig er Ben Okri. I 1991 udkom Sultens vej, og i 1993 blev den oversat til dansk. Han fik den prestigefyldte engelske Booker-pris for bogen. Hvor Chinua Achebe skrev realistisk om mødet mellem briterne og de nigerianske stammefolk, skriver Ben Okri om Nigerias politiske udvikling sammenvævet med landets spirituelle åndeverden. Kritikerne skrev, at dette medførte en unik fortælling, der indvarslede en ny stemme i afrikansk litteratur. Han har sidenhen udgivet en lang række romaner og noveller. Et af kendetegnene ved hans forfatterskab er, at det trækker på myter og fortællinger fra hans hjemland Nigeria. Et andet kendetegn er, at hans romaner sjældent har en lineær, kronologisk handling. Han blander fortid, nutid og fremtid til en fabellignende fortælling. Forfædrenes åndeverden bliver nøjagtig lige så virkelig og nærværende som Afrikas politiske samtid. På mange områder minder dette om den magiske realisme, der findes i Latinamerika. 
 
To nyere nigerianske forfattere er Chimamanda Ngozi Adichie og Teju Cole. I 2006 udgav Chimamanda Ngozi Adichie sin debutroman En halv gul sol. Den udkom på dansk i 2007. Forfatteren er født i Nigeria, men har fået sin uddannelse på forskellige amerikanske universiteter. Hun kender dermed følelsen af at komme fra ét land til et andet og at skulle finde sin plads i det nye land. Et af hendes idoler er netop Chinua Achebe. Hendes bøger er meget udlånt og dermed populær hos jer, lånere.
 
I modsætning hertil står Teju Cole, som udgav sin gennembrudsroman, Åben by, i 2011. Den udkom på dansk i 2014. Teju Cole er født i USA, men flyttede med sin familie til Nigeria, da han var fem måneder gammel. Han flyttede tilbage til USA som 17-årig for at gå på Kalamazoo College. Hans forældre mente ikke, der var nogen fremtid for ham i Nigeria. Han kender følelsen af at være fanget mellem to kulturer. Dette bærer hans roman Åben by også præg af. Julius, hovedpersonen, er halvt nigerianer og halvt tysker. Han følte sig ikke hjemme i Nigeria på grund af sit særprægede navn (i hans venners optik). Han følte sig heller ikke rigtig hjemme i New York, hvor han vandrer byens gader tynde. Han ender med at tage til Bruxelles på ferie. Hensigten er at opsøge moren som flyttede dertil, da han flyttede til USA for at få en uddannelse.  
Tags
Materialer