Sådan virker Arenabiblioteket

Arenabiblioteket er en del af Randers Bibliotek, hvor vi har en mindre samling af bøger, samt adgang til alle vores digitale magasiner, ebøger, film og lignende fra Arena Randers.

Alle bøgerne og magasinerne på hylderne på biblioteket i Arena Randers kan selvfølgelig lånes. 

Man er altid velkommen til at bruge dem i Arena Randers, så længe man ikke tager dem med ud af Arenaen, samt stiller dem tilbage samme dag.

Hvis man vil låne bøgerne eller magasinerne med hjem, kan man selvfølgelig også det. Det kræver to ting, en bruger hos Randers Bibliotek, samt en telefon med NFC læser (det har de fleste) og appen 'Biblioteket'. Bøgerne og magasinerne kan desværre ikke afleveres i Arena Randers hvis de er lånt med hjem, men kan afleveres på de andre folkebiblioteker i Randers Kommune.

Man kan sagtens blive oprettet som bruger online med MitID, om man kommer fra Randers Kommune eller ej, på følgende link: https://www.randersbib.dk/registration

Appen Biblioteket kan hentes på Googles Play Store eller Apples App Store, hvorefter man åbner den, vælger Randers Kommune og logger på med sin bruger.

Appen har en guide til hvordan man låner bøger med den, men hvis man er i tvivl, kan man også se videoen nedenfor: