Jakob Lovas

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Kulturhusets Sal
Målgruppe
Voksne
Foredrag

Filosofi på Randers Bibliotek

21.10.24
Randers Bibliotek byder på fire aftener om filosofi med foredragsholder og filosof Jakob Lovas. Kom og bliv klogere!

Fra mandag 21. oktober til og med mandag 2. december kan du hver 14. dag komme til filosofi på Randers Bibliotek.

Filosof og foredragsholder Jakob Lovas står for denne foredragsrække. Foredragene byder på vidt forskellige filosofiske ideer, der har det til fælles, at de kan udfordre os til at leve vores liv anderledes. Det er altså filosofi, når det er allermest konkret og virkelig kan gøre en forskel – i hverdagen, på arbejdspladsen eller i lokalsamfundet. Foredragene er tankevækkende og går i dybden med de filosofiske ideer, men har samtidig fokus på at gøre filosofien forståelig og vedkommende for alle. Foredragene varer en time, derefter er der mulighed for at købe kaffe og kage. Efter en kort pause guider Jakob Lovas på baggrund af foredraget til en fælles filosofisk samtale.

De fire emner er:

- mandag 21. oktober kl. 19.00: Sociale fælleder
eller hvordan vores sociale liv har et eksplosivt potentiale til at forandre samfundet – én fællesspisning ad gangen.

- mandag 4. november kl. 19.00: Nye intelligenser
eller hvad ordet ‘menneske’ egentlig betyder i den kunstige intelligenses tidsalder, hvor din computer er klogere end dig.
 

- mandag 18. november kl. 19.00: Grøn utopi
eller hvordan vi blev afhængige af fossile brændsler, og hvordan det gode liv ser ud på den anden side af den grønne omstilling. 

- mandag 2. december kl. 19.00: Vedligeholdelse
eller hvordan man strejker i køkkenet eller soveværelset, og laver en ny og bedre økonomi i processen.

Du kan være med alle gange eller enkelte, alt efter hvad der passer dig. Et billetkøb gælder til den pågældende aften, så skal du være med alle fire gange, skal du købe fire billetter.

"Jakob er en usædvanlig dygtig og engageret foredragsholder.
Han er et naturtalent som formidler og etablerer med det
samme en tillidsfuld samtale med publikum, hvor filosofien virker
som en døråbner for nye tankevækkende perspektiver. Han vil
være en gevinst for enhver højskole, ja, for enhver arbejdsplads
i det hele taget.”

Bjørn Bredal
Højskoleforstander og tidligere redaktør på Politiken

Tags