Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Mødested: Karin Michaëlis-busten lige overfor hovedindgangen til Kulturhuset
Målgruppe
Voksne
Andet

Vandrende læsekreds (Udsolgt)

05.09.23 - 31.10.23
Ture med Trilogien om Tue af Thomas Korsgaard

D. 16. november spiller Man skulle nok have været der på Værket. En forestilling iscenesat af Det kongelige teater og baseret på Thomas Korsgaards bestseller-roman om Tue.

 

Her på biblioteket synes vi, at det er verdens bedste anledning til at dykke ned i Thomas Korsgaards trilogi om Tue. Derfor vil formidlerne Lone Fogh og Mai Kordelin Paulsen invitere dig med i en vandrende læsekreds, hvor vi henover tre tirsdage i september og oktober mødes og går en dejlig tur, mens vi diskuterer bøgerne om Tue.

 

Vi mødes ved Karin Michaëlis-busten lige overfor hovedindgangen til Kulturhuset og går derfra en bynær tur sammen.

 

Det foregår tirsdage kl. 10.00 og har en varighed på cirka halvanden time.

 

Vi skal læse følgende bøger:

Tirsdag d. 5.9.: Hvis der skulle komme et menneske forbi (2017)

Tirsdag d. 3.10.: En dag vil vi grine af det (2018)

Tirsdag d. 31.10.: Man skulle nok have været der (2021)

 

Den første bog kan hentes i uge 32. Du får besked, når den er klar til afhentning. Alle tre bøger findes i øvrigt som e- og lydbøger på eReolen, hvis det passer dig bedre at læse på den måde.

 

Bøgerne kan godt læses uafhængigt af hinanden, men de fungerer bedst i sammenhæng. Derfor udbydes læsekredsen som et sammenhængende forløb, og du melder dig til alle tre gange, når du melder dig til.

Har du udfordringer med dette eller andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mai Kordelin Paulsen på mkp@randersbib.dk eller 87106837.

 

Gratis, men tilmelding nødvendig grundet begrænset deltagerantal.

 

Læs mere om teaterforestillingen her: www.vaerket.dk/arrangementer/man-skulle-nok-have-vaeret-der/

 

Vi glæder os!

 

OBS: Klæd dig på efter vejret, og hav evt. en flaske vand med.

 

Foto: Les Kaner

Materialer