Daniel Maagaard Larsen
Daniel Maagaard Larsen
Foredrag og debat

Autisme og gaming v/ Daniel Maagaard Larsen

Tid
17:00 - 21:00
Pris
Billetter: 150 DKK
Sted
1. Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2,
8900 Randers C
Kulturhusets sal, Stemannsgade 2, Randers C
Alt det vi kan lære af gaming

Gaming fylder i dag en stor del af mange børn og unges liv. Ifølge en undersøgelse fra DR  har 98 % af børn i alderen 6-15 år prøvet at spille digitale spil, og to tredjedele af de 9-15-årige spiller næsten dagligt eller oftere.
For mange autistiske børn og unge er gaming en særlig meningsfuld interesse. Samtidig fylder skærmdebatten meget i den offentlige samtale, hvor fokus ofte er på bekymringer og generelle anbefalinger målrettet neurotypiske børn.

Men gaming kan også rumme noget værdifuldt.

På denne temaaften dykker vi ned i, hvad gaming faktisk kan lære os. Hvorfor virker gaming så stærkt motiverende? Hvordan er moderne spil designet til at påvirke vores adfærd? Og hvordan kan gaming for nogle børn og unge skabe ro, fordybelse og restitution?

Oplægget giver indsigt i spilindustrien anno 2026 og i den adfærdspsykologi, der i dag er en central del af moderne game design. Samtidig får deltagerne konkrete perspektiver på, hvordan gaming kan forstås og rammesættes konstruktivt – både som forælder og fagperson.

Oplægget tager afsæt i både forskning, praksiserfaring og oplægsholderens egne erfaringer med gaming. 
Daniel Maagaard Larsen har praksiserfaring på det specialpædagogiske område, som familiebehandler og specialpædagogisk vejleder. 
 

På aftenen kommer vi blandt andet omkring:

  • Gaming anno 2026
  • Adfærdspsykologien i gaming – på godt og ondt
  • Gamings potentiale for restitution
  • Konkurrence og kontrol
  • Guidelines til rammesætning af gaming

Arrangementet henvender sig til forældre, pædagoger, lærere og andre fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge med autisme eller anden neurodivergens.

Program:

17.00 -18.00 Foredrag

18.00 -18.30 Sandwich og 1 vand

18.30 -19.30 Foredrag

19.30 -19.45 Kaffe/the og kage

19.45 - 20.45 Foredrag

20.45 - 21.00 Spørgsmål og tak for i aften

Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Nej. Der er elevator
Handicapvenligt toilet: Ja 
Teleslynge: Ja
Ledsagerbillet: har du ledsagerkort og ønsker en ledsager med til arrangementer kan du kontakte Lena Koldsø.
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket  
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på hovedbiblioteket@randersbib.dk eller ringe på tlf. 87106800.