AI-skabt fake News - hvordan undgår du at blive snydt?
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Pris
-
Billet: 75 kr.
- Sted
-
1. Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2,
8900 Randers C - Kulturhusets sal, Stemannsgade 2, Randers C
AI er i dag en særdeles effektiv deepfake-generator og det kan være svært at skelne mellem sand og falsk. På få sekunder kan teknologien skabe billeder og videoer, der virker overbevisende ægte. Eksempelvis kan man generere et naturtro billede af Donald Trump og Mette Frederiksen, der holder i hånd og kigger hinanden dybt i øjnene, selvom situationen aldrig har fundet sted.
Studier peger på, at en stadig større del af indholdet på internettet i de kommende år vil være AI-genereret. Det betyder, at det bliver vanskeligere at vurdere, hvad der er ægte, og hvad der er skabt af kunstig intelligens. Samtidig øger udviklingen risikoen for online svindel, manipulation og misinformation.
I dette foredrag om kunstig intelligens sætter Anders Bæk fokus på de største problematikker ved AI-skabt indhold. Du får en introduktion til, hvordan teknologien fungerer, hvilke risici den medfører, og hvordan vi bedst beskytter os mod at blive snydt eller manipuleret.
Du får blandt andet indblik i:
- hvordan AI og deepfakes skabes
- hvorfor AI-genereret misinformation er så overbevisende
- hvordan du kan spotte falske billeder, videoer og nyheder
- hvilke konsekvenser udviklingen kan få for samfundet og den enkelte
- konkrete råd til at navigere sikkert i en digital virkelighed præget af kunstig intelligens.
Foredraget henvender sig til alle, der er nysgerrige på kunstig intelligens, digitale medier og den stigende mængde AI-skabt indhold online. Uanset om du allerede bruger ChatGPT og andre AI-værktøjer, eller blot ønsker en introduktion til AI, får du ny viden og praktiske redskaber med hjem.
Foredraget foregår i Kulturhusets sal, Stemannsgade 2, Randers C.
Pris 75 kr.
Om Anders Bæk:
Forfatter, civilingeniør, tech- og AI-ekspert. En af Danmarks mest benyttede foredragsholdere om kunstig intelligens og forfatter til bestselleren "AI-epoken"
Tilgængelighed i Kulturhusets sal
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej. Der er elevator
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Ja
Ledsagerbillet: har du ledsagerkort og ønsker en ledsager med til arrangementer, skal du bestille en billet og derefter kontakte Lena Koldsø.
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på hovedbiblioteket@randersbib.dk eller ringe på tlf. 8710 6800 (kl. 9-15 på hverdage).