Læselab-workshop: Ord, fantasi og fællesskab (5. klasse)

LÆRINGSMÅL 

Eleverne får mulighed for arbejde kreativt og formidlende om en læseoplevelse, de har haft efter at have læst nogle af bøgerne fra Læselab-bogkasserne. 

HVAD SKAL DER SKE? 

Klassen inviteres med til en fed workshop, hvor de får mulighed for at arbejde kreativt og problemløsende i forhold til bøger. Ved hjælp af maker-agtige aktiviteter og principper fra Novel Engineering skabes der produkter, der kan inspirere andre skoleelever til gode læseoplevelser. 

De kreative produkter kan eksempelvis være stop motion-film, book bentos, kodning af små spil, bygge løsninger på problemstillinger fra de læste bøger og meget andet. 

Ved ”Den store Læselab-fest” på Randers Bibliotek i juni 2026 bliver der mulighed for at få udstillet de mange produkter. 

FORBEREDELSEN FRA SKOLEN 

Dette tilbud er en del af projektet ”Læselab”, som er et projekt, der er støttet af Slots-og Kulturstyrelsen. Her indgår bogkasser, som klassen skal have lånt inden deltagelse i dette tilbud. 

Efter tilmelding til kontaktes læreren, så workshoppens indhold kan tilrettelægges. 

VARIGHED 

90 minutter

STED

Randers Bibliotek, Dronningborg Bibliotek, Langå Bibliotek, Kristrup Bibliotek, jeres skole

TILMELDING

For tilmelding og yderligere info kontakt skoleoguddannelse@randersbib.dk

BEMÆRK

Det er også muligt at få et kit med materialer, så man selv kan lave en kreativ Læselab-workshop hjemme i klassen.