Foredrag og debat

Bustur til Kulturmødet på Mors

Tid
08:00 - 19:00
Pris
Billet: 175 DKK
Sted
1. Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2,
8900 Randers C
Tag med, når Randers Bibliotek igen arrangerer udflugt til et Nykøbing M., der vibrerer af kulturoplevelser.

Kulturmødet på Mors er en spændende smeltedigel for kultur i snart sagt alle afskygninger, når hovedbyen Nykøbing fyldes med debatter, kulturpersonligheder og events næstsidste weekend i august. Alle begivenheder undervejs er tilmed ganske gratis efter først til mølle-princippet, så det er bare med at komme afsted.

Hvis du gerne vil slippe for at tænke på parkering og bare kunne slappe af på turen, så kan du nu tilmelde dig Randers Biblioteks populære fredagsudflugt til det store arrangement på Limfjordsøen. 

Vi kører fra Fischersgade mellem Hovedbiblioteket og Parkeringshuset kl. 8.00 og hjem igen fra Nykøbing Mors kl. 17.00. Erfaringen siger, at vi er tilbage ved Hovedbiblioteket ved 19-tiden - godt fyldt med oplevelser.

Mens vi er deroppe, er tiden helt din egen, så du kan komme til netop det, du har lyst til. Det kæmpe program er stadig under opbygning, og du kan følge med inde på Kulturmødets hjemmeside. Det endelige program foreligger den 22. juni.

Har du spørgsmål kan du kontakte Mik Stegger, der er dagens vært på turen.