Aviser og Magasiner

Aviser og magasiner på biblioteket

Aviser og magasiner

På biblioteket finder du et bredt udvalg af aviser og magasiner.

Aviser i papirudgave

På biblioteket kan du læse den lokale Randers Amtsavis samt de store landsdækkende aviser.

Du finder f.eks. Ekstra Bladet, Politiken, Morgenavisen Jyllands Posten, Berlingske, Børsen, Information, Kristeligt Dagblad, og Weekend Avisen.

Vi har også aviser fra andre regioner som Århus Stiftstidende, Midtjyllands Avis, Jydske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad og Flensborg Avis. Derudover har vi den grønlandske avis "Sermitsiaq" og Tips-bladet

VIGTIGT: Aviserne kan du læse på biblioteket, de er ikke til hjemlån. Har du brug for at læse aviser af ældre årgange, er det også muligt.

 

Gamle aviser på mikrofilm

Biblioteket tilbyder adgang til aviser på mikrofilm helt tilbage til 1800-tallet. Her kan du læse om de forskellige indgange til samlingerne.

 

Aviser og avisartikler online

Vi har online adgang til tusindvis af aktuelle aviser fra over 100 forskellige lande på 60 sprog via PressReader.

Læs internationale nyheder i store aviser som The Guardian, Der Tagesspiegel eller El País. Du kan få adgang til nyheder fra hele verden, ofte før den trykte kopi er tilgængelig i udgivelseslandet. Og er du i udlandet, giver PressReader adgang til landsdækkende danske dagblade.

Artikler fra danske aviser kan du finde i avisbasen Retriever. Den har du adgang til, hvis du befinder dig på ét af vores fire biblioteker. Du kan også læse længere udvalgte artikler fra danske aviser og magasiner via Bibliotek.dk. Se hvilke og læs hvordan du gør her.
 

Magasiner og tidsskrifter i papirudgave

Du kan finde mange forskellige magasiner og tidsskrifter på biblioteket.

Vi har f.eks. populære magasiner som Hendes Verden, Illustreret Videnskab, Historie, Femina, Bil Magasinet og Alt for Damerne, men du finder også de lidt mere smalle magasiner og tidskrifter som Der Spiegel og The Economist.

Du er velkommen til at låne magasiner med hjem - dog ikke det nyeste nummer, medmindre det findes som 14 dages lån.

 

Magasiner og tidsskrifter online

I eReolen Global magazines finder du populære engelsksprogede magasiner f.eks. Vogue, Elle, Country Living, The New Yorker, Rolling Stone og National Geographic.

Du finder også udvalgte danske magasiner såsom  Familie Journal,  Se & Hør, Jeanne d'Arc Living, Spis Bedre, Isabellas og Lyd & Billede.

 

Ring eller skriv til os, hvis du har spørgsmål på telefon 8710 6800 eller mail hovedbiblioteket@randersbib.dk