PressReader

PressReader

Adgang
Med bibliotekslogin
Aviser og magasiner fra 100 lande og på 60 sprog.

PressReader giver primært adgang til aviser fra det meste af verden, men der er også et bredt udvalg af magasiner og tidsskrifter fra 100 forskellige lande og på mere end 60 sprog. Aviser og magasiner vises i det oprindelige udseende, og der er op til 90 dages arkiv. I PressReader ligger Børsen, som eneste danske avis, men ellers findes mange af de store populære udenlandske aviser, som f.eks. Newsweek, The Guardian og Daily News. For at bruge tjenesten via hjemmesiden kræves at være lånerregistreret og bo i Randers Kommune.

App
Med en tablet eller smartphone kan app’en benyttes og kræver ikke at være lånerregistreret på biblioteket. Den kan downloade aviserne, men det kræver et 3 timers hotspot-vindue, som fås via at opholde sig på Hovedbiblioteket med app’en åben. Den grønne kaffekop viser sig, når app'en har opfanget et hotspotvindue. Et hotspotvindue kan også opnås via andre punkter i Danmark (klik og se, hvor der er hotspots). App fås til Google Play og App Store.

Få et hotspot med app'en til PressReader.
Grafik: Kaffekoppen viser grøn, når den har opfanget et hotspot. Der er et 3 timers vindue at downloade aviser/magasiner i.

 

PressReader udenfor Danmark har flere danske dagblade
Under ophold i udlandet er der adgang til de store danske dagblade Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet. I en browser bruges bibliotekets link fra denne side (du skal være lånerregistreret og bo i Randers Kommune) og dernæst logges ind som låner. App'en kan også benyttes ved at finde et hotspot, som er et punkt i verden, hvor man kan optanke et 3 timers vindue, hvorefter dagens eller tidligere dages aviser kan downloades. Klik og se, hvor der er hotspots i hele verden.

PressReader anbefales til dig, der:

  • er tilflyttet Danmark og gerne vil følge med i dit hjemlands aviser/magasiner.
  • er studerende og skal arbejde med/analysere aktuelle tekster fra et bestemt land/sprogområde.
  • er politisk, geografisk og samfundsmæssigt interesseret og gerne vil følge med i udviklingen i verdens brændpunkter.
  • er vild med udenlandske aviser/magasiner indenfor diverse emner (historie, kunst, have, hobby, sport og fritid).
  • vil øve/vedligeholde dine sprogkundskaber.

Bonusmateriale:

Sådan bruger du PressReader- tekstvejledning
Sådan bruger du PressReader video-demo'er på Youtube
Tjek også bibliotekernes eKurser.nu ud om PressReader | Tutorial in english (choose english subtitles)
eller benyt nedenstående vejledning:

Vejledning

  1. Læs aviser og magasiner i PressReader (hjemmesiden)
  2. Download aviser og magasiner fra app’en PressReader via hotspot.
 
Materials