Biblioteket-appen er blevet til Mit Biblo
Mit Biblo er din nye digitale indgang til det fysiske bibliotek. Du kan downloade appen allerede i dag.
Af biblioteket
Tag biblioteket med i lommen
Mit Biblo erstatter Biblioteket-appen og er din digitale indgang til det fysiske bibliotek. I Mit Biblo kan du blandt andet:
- Holde styr på dine lån
- Søge efter og reservere bøger
- Finde bibliotekets åbningstider og arrangementer
Mit Biblo er også spækket med anbefalinger, som du kan gå på opdagelse i, hvis du har brug for ny inspiration.
Sådan kommer du i gang
For at bruge appen skal du være oprettet som bruger på dit lokale bibliotek. Hvis du ikke er bruger allerede, så kan du oprette dig her på siden: Klik på Login ind i øverste højre hjørne og derefter Opret profil. Du kan også blive oprettet på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.
Du finder den nye app i Google Play og App Store.
Har du brug for hjælp?
På dit lokale bibliotek står vi klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål til den nye app eller brug for hjælp til at komme i gang.
Du er også altid velkommen til at kontakte vores app-support på telefon 70 26 36 36. Supporten har åbent:
Mandag - torsdag kl. 13.00 – 17.00
Fredag kl. 11.00 - 15.00
Du kan også kontakte app-supporten via supportformularen.
Bemærk, at du fortsat kan bruge den gamle Biblioteket-appen indtil ultimo november.