Thit Jensen læsekreds

Tid
10:00 - 11:00
Pris
Adgang: Gratis
Sted
Dronningborg Bibliotek
Dronningborg Bibliotek, mødelokale
Kom og vær med til at læse tre af Thit Jensens romaner i fællesskab

Thit Jensen (1876–1957) var én af det 20. århundredes mest farverige og slagkraftige skikkelser: Forfatter, foredragsholder, debattør og frontfigur i kampen for kvinders rettigheder. 

Thit Jensen var både en samfundskritisk forfatter og historiefortæller med bid og lidenskab. Hun skrev om seksualitet, ægteskab, abort, kærlighed – og kvinders ret til at bestemme over deres eget liv og krop. Og hun gjorde det med en stemme, der stadig vækker genklang.

Thit Jensen var ikke bange for at tage ordet. Tværtimod. Hun rejste landet rundt og holdt hundreder af foredrag, der fik både kvinder og mænd til at gyse – og tænke.

I denne læsekreds skal vi sammen tænke, samtale og måske gyse, når vi i marts, april og maj læser tre af Thit Jensens romaner. Vi skal tale om følgende bøger på disse datoer:

Mandag 23/3 kl. 10.00-11.00: "Familjen Storm" fra 1904

Mandag 27/4 kl. 10.00- 11.00: "Den erotiske Hamster" fra 1919

Mandag 18. maj kl. 10.00-11.00: "Af blod er du kommet" fra 1928

Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek står for læsekredsen, og du skal ikke bekymre dig om selv at skaffe bøgerne.