Katrine Marie Guldager Læsekreds

Katrine Marie Guldager har skrevet en forrygende trilogi om kvinder, der arbejder i velfærdfag og som er midt i livet og trætte af lort! Kom og vær med i en læsekreds, hvor vi læser alle tre bøger.
Date
Tid
10:00 - 11:00
Pris
adgang: Gratis
Sted
Dronningborg Bibliotek, mødelokale
Adresse

Udbyhøjvej 81
8930 Randers NØ
Danmark

Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek vil i løbet af november, december og januar stå for en læsekreds om Katrine Marie Guldagers meget roste "vred kvinde"-trilogi.
Har du ikke læst bøgerne, er det her en kærkommen mulighed for at læse spiddende, anmelderrost, samfundsaktuel litteratur, og har du allerede læst bøgerne, så genlæs dem, og glæd dig til de gode samtaler bøgerne giver i selskab med andre.

På Dronningborg Bibliotek sidder vi hyggeligt og godt i mødelokalet oven på - der er desværre kun adgang via trapper.
Vi samtaler i ca. en time om bogen, og der vil være kaffe og te.

Vi skal mødes følgende gange og læse følgende bøger:

Onsdag 19. november kl. 10.00:  "Birgithe med th"
Birgithe er midt i livet, har lige søgt en afdelingslederstilling, men har fået afslag, så nu må hun fortsætte som folkeskolelærer med uopdragne unger og krævende forældre. Hendes egne unger giver hende også nok at se til - og så dør hendes mor!

Onsdag 17/12 kl. 10.00: "Endnu en dag i Guds skaberværk"
Lotte er socialrådgiver og bor alene i København. Hun bliver fyret og hendes ekskæreste findes død - måske dræbt - og Lotte står nu med opgaven omkring hans søn. 

Onsdag 7/1 kl. 10.00: "Jeg hører, hvad du siger"
Marianne er parterapeut, hun taler flydende psykolog, men har selv ondt i parforholdet. Da hendes søn bliver psykisk syg, finder hun ud af, hvor meget der skal kæmpes i psykiatrien.

Når du har tilmeldt dig, skriver Inger Nygaard Kaad ud til gruppen, så du kan afhente den første bog. Derefter får I bøgerne løbende til møderne.