KAMPEN, KÆRLIGHEDEN OG TROEN
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Pris
-
adgang: 50 DKK
- Sted
-
1. Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2,
8900 Randers C - Kulturhusets sal
Bibliotek
1. HovedbiblioteketGlem alt om powerpoint og punktopstillinger! Flemming Kloster Poulsen genfortæller tre eksistentielle dramaer uden andet virkemiddel end det levende mundtlige ord.
Hver fortælling varer en time, og efter en kort pause er der plads til kommentarer og samtale om fortællingen, dens temaer og forfatteren bag historien.
Flemming Kloster Poulsen har i mange år fortalt historier, har vundet StorySLAM tre gange i London og har i 13 år drevet FortælleCafe i Randers med månedlige genfortællinger af nordiske romaner.
KÆRLIGHEDEN: Barbara af Jørgen-Franz Jacobsen
Mandag 16 november 2026 kl. 17.00-19.00
Har du prøvet at være grebet af forelskelsens vilde og uregerlige følelser? Så vil du genkende dig selv i Flemming Kloster Poulsens genfortælling af det fascinerende kærlighedsdrama Barbara af Jørgen-Franz Jacobsen. Historien foregår på Færøerne. En ny præst ankommer - og modtages af den smukke, erotiske Barbara. Et stort drama udspiller sig. Med forelskelse og Kingos salmer, dårskaber og bedrag - og robust humor og kærlighed til det farlige og ustyrlige liv. Fortællingen lægger bl.a. op til samtale om følelse og fornuft - er det klogt at leve fornuftigt og helt uden dårskab?
Flemming Kloster Poulsen genfortæller også to andre romaner dette efterår. Du skal tilmelde dig hver enkelt arrangement. Det koster 50 kr. pr. gang.
KAMPEN: Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway
Mandag 19 oktober 2026 kl 17.00-19.00
En intens genfortælling af kampen på liv og død mod naturens overmagt og ens egne begrænsninger. Historien foregår i Cuba og er en hyldest til menneskelig udholdenhed, når alt håb synes ude.
TROEN: Jerusalem af Selma Lagerløf
Mandag 7 december 2026 kl 17.00-19.00
En dramatisk fortælling om en gruppe svenske bønder, der bliver vakt, og drager til Jerusalem, for at tjene Gud. Undervejs opstår spørgsmålet: sætter troen et menneske fri eller binder den i lænker?