- Date
- Tid
- 16:00 - 17:30
- Pris
-
Adgang: Gratis
- Bibliotek
- 1. Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark
Den tyske komponist Richard Strauss (1864-1949) skrev som 24-årig “Tod und Verklärung”, et stort anlagt symfonisk digt om menneskelivets faser og især dets afslutning. I værket er det en kunstners livsbane og de kunstneriske ambitioner, han aldrig fik 100% indfriet, der er omdrejningspunktet. Som han mod slutningen forvandles i dødsprocessen og træder hinsides, betaler højere magter ham tilbage med - rent ud sagt - himmelsk musik for hans jordiske indsats i kunstens navn.
Da Strauss selv lå på sit dødsleje mange år senere, konstaterede han, at hans oplevelse af selv at skulle forlade denne verden, passede fuldstændig med det, han havde forestillet sig, da han skrev værket. Randers Biblioteks musikformidler, Mik Stegger, fortæller om Richard Strauss og “Tod und Verklärung” på en måde, hvor alle kan være med. Eneste forudsætning er nysgerrighed på klassisk musik.
Der er altid kaffe på kanden i Klub Klassisk, der finder sted i Kulturhusets sal og er et led i et samarbejde mellem de danske biblioteker og Danmarks Radios P2. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via knappen her på siden.