Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Populærvidenskabelig gennemgang af hvordan menneskets gener blev udviklet i milliarder af år gennem evolutionshistorien fra de første bakterier til nutidens menneske. Det gælder alt fra ydre ting som mund, øjne og hår til indre som y-kromosomet, drømme og farvesyn. Ja endog bevidsthed og kultur. Dette både som konsekvens af mutationer og store naturomvæltninger. Halvdelen af bogen beskriver teorierne om evolutionen frem til menneskeaberne. Resten giver naturvidenskabelige forklaringer og teorier om natur/kultur hos mennesket og beslægtede arter med afstikkere til samfundsvidenskabelige emner. Udogmatisk fremlægger forf. de forskellige ofte modstridende teorier på et alment forståeligt plan og samtidig på et højt fagligt niveau. Den tidligere zoo-direktør er kendt fra medierne. Han har skrevet dusinvis af bøger om dyr, overvejende for børn og unge. Denne bog kan læses af naturvidenskabeligt interesserede fra gymnasiet. Hans stil er den fra tv kendte: engageret, veloplagt og bredt forståeligt - man næsten kan høre hans kendte og særprægede stemme når man læser bogen

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2003