Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Når Amalie bliver vred og rigtig hidsig, udvikler hun sig til en agressiv Humlepige. Om drillerier, mobning og om at vise respekt. Frilæsning for alle piger fra 9 år

Beskrivelse

Bogen er 1. bind i en ny serie om Humlepigen. Kirsten Ahlburg har skrevet bogen med en jeg-fortæller, Amalie, og hendes bedste veninde, Laura, som hovedpersoner. I skolen er Mads offer for mobning, og de to piger bliver også drillet af nogle piger i klassen. Efter Amanda er blevet stukket af en bi, kan hun pludselig forvandle sig til en aggressiv humlebi. Hun har en brod, hun stikker med, når hun oplever, at nogen bliver drillet. Historien er inddelt i 29 kapitler, og teksten har lix 19. Bogen har illustrationer og vignetter på alle sider

Vurdering

Temaet om mobning og drillerier er relevant og realistisk fortalt. Mange vil kunne genkende problemerne. At Amalie bliver forvandlet til Humlepigen er sjovt og gør hende i stand til at sætte sig i respekt. Bogen er farverig med karikerede illustrationer af personerne. Omslaget i hardback viser Amalie som skolepige, og øverst er hun, i nærbillede, den aggressive Humlepige

Andre bøger om samme emne

 Historien om hønsepigen er en forvandlingshistorie om en pige, der vokser op i en hønsegård. Lidt lettere at læse er bogen Populær i 9 nemme trin, der også er en pigebog om at være med eller ude af gruppen