Lektørudtalelse
Kort om bogen
Da Anas kostskole bliver sprunget i luften, opdager hun at hendes liv langt fra er som hun forestillede sig. Fantasy for 10-årige og opefter
Beskrivelse
Ana går, sammen med broderen Dev, på Hardin-Pencroft kostskolen. Her bliver de undervist i mange forskellige ting; spionage, kommunikation, medicin og meget mere. Ana er præfekt for Delfinkollegiet, der specialiserer sig indenfor kommunikation, udforskning og spionage. Ana skal, sammen med de andre førsteårselever, på en helt særlig tur med båden Varuna, men kort efter at de er taget afsted, bliver kostskolen sprunget i luften. Ana hvirvles nu ind i storslåede hemmeligheder om hendes familie. Hemmeligheder der trækker tråde helt tilbage til kaptajn Nemo og ubåden Nautilus. Begge er ting der ikke burde eksistere, men det gør de - i højeste grad og Ana er den eneste der kan betjene ubåden. Men det er ikke ufarligt og der er en spion på kostskolen, der ikke vil Ana og hendes klassekammerater det godt
Vurdering
Hæsblæsende og medrivende fantasy som vi kender det fra Rick Riordans hånd. I bedste stil fortæller han levende om kaptajn Nemo, Nautilus og meget mere og der er ikke sparet på hverken humor eller drama
Andre bøger om samme emne
Tidligere bøger fra Riordan tæller bl.a. Lyntyven og Kampen om sommersværdet. Mens Den glemte ø og Jules Vernes En verdensomsejling under havet fortæller historien om Nemo og Nautilus