Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

Skæve vinkler og sjove indfald får dig til at trække på smilebåndet, når du hører historierne om blandt andet tyggegummidamen. Højtlæsning fra 6 år

Beskrivelse

I seks forskellige historier kan du høre historien om tyggegummidamen, om pigen Birthe, der keder sig og ønsker sig en nabo. Og hvad mon der sker, da der dukker to julemænd op hjemme hos Solvej den 24. december? Der er historien om Kalle, der kidnapper sin morfar og kommer ud på eventyr. I den næstsidste historie hører vi om den ualmindelige dreng, der bliver hoteldirektør, da han er bare 7 år og til slut om bladet Brian, der ikke tør give slip på sin gren, da efteråret kommer

Vurdering

Sjove og skøre historier fulde af humor, som gør den underholdende for de voksne at læse højt og at lytte til for børnene. Fortællinger med skæve personligheder og med spøjse og overraskende drejninger, der nok skal få både oplæser og lytter til at klukke. Teksten er tilsat sort/hvid-illustrationer i en levende humoristisk streg, der minder om dem, man eksempelvis finder i historierne om "Ruth-Viola med bindestreg"

Andre bøger om samme emne

Få flere sjove historier i Vildt nok! : 9 fabler med dyr i, Anton og Arnold - to frække drenge og Mere Magiske Mads