Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Mira skal ud og løbe 5 km med skolen. Da hun skal afsted, kan hun ikke finde sine løbesko. Måske er de væk? Eller hos far? Mira må løbe i mors gamle løbesko. Hvordan kommer det til at gå? For 7-9-årige

Beskrivelse

Mira er hjemme hos mor og Joakim. Joakim smører de bedste madpakker, og Mira glæder sig til skoledagen, hvor hun i idræt skal løbe 5 km. Desværre kan Mira ikke finde sine løbesko, så hun må låne mors gamle. Heldigvis kommer Mira godt fra start, selvom en af pigerne fniser af hendes løbesko. Mira løber sammen med sine to venner, og da de begynder at småskændes, løber Mira langsomt fra dem og kommer først i mål. Mira er lykkelig, og specielt da hun læser sedlen fra mor i madkassen. Bogen er en del af serien "Læs løs. 6"

Vurdering

Det er en velskrevet og humoristisk bog til især piger. Der er flere velkendte temaer i bogen. Ud over løb, handler den også om det at gå i bad sammen efter idræt, og om at bo hos både mor og far - og hvilke tanker præteenagere gør sig om disse temaer. Illustrationerne er farverige og understøtter både tekst og stemning

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at læse de andre bøger om Mira, fx Mira elsker fredag eller "Anemone"-serien, fx Anemone - det store ønske