Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Læs den veldokumenterede og utrolige historie om et netværk at internationale skruppelløse finansfolk, som i et uskønt samarbejde med banker gennem 10 år flytter mindst 410 mia. fra statskasserne ned i egne lommer. Heraf mere end 12 mia. fra det danske skattevæsen! For dig som følger debatten om finanssektoren

Beskrivelse

Journalistisk dokumentarisk bog, som følger udviklingen af den spegede sag i finansverdenen med fokus på kriminalitet i toppen af finansverdenen. Bogen beskriver to journalisters arbejde med at afdække sagen, som tager fart i 2015. Forfatterne har valgt at skrive i jeg-form, hvor læseren kommer tæt på arbejdet med at finde hoved og hale i den kæmpemæssige svindelsag og ikke mindst finde bagmænd. Bogen afslører bl.a. en organiseret form for svindel med aktier som kaldes "cum ex", som har et så stort internationalt omfang, at forfatterne kalder det "den globale cum ex-industri". De skriver bl.a. om bogens motiv: "Det er historien om, hvordan finansfolk og banker har sluttet sig sammen og udført et komplot mod fællesskabet, hvor de hæmningsløst har beriget sig på din og vores bekostning." Læseren kommer i bogen fx med på udforskning i Dubai, London og New York. De to journalister har foruden en lang række tv-indslag på DR lavet et par dokumentarfilm om samme sag

Vurdering

Fremragende bog, hvor det journalistiske detektivarbejde er så spændende at følge, som var det en god krimi

Andre bøger om samme emne

Om finanssvindel findes fx også Panama papers