Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Thor Belling sendes på tvungen sommerferie af sin chef. Belling kæmper med et hemmeligt morfinmisbrug og han får pludselig rigeligt at se til, da en mand findes brutalt myrdet i en lade, omringet af hælervarer. Til læsere af stille og rolige kriminalromaner

Beskrivelse

Dette er 13. selvstændige bind i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. Første bind i serien hedder Smukke-Jan. Politiets drabsafdeling bliver involveret i sagen om den dræbte mand i laden, og da Belling keder sig på sin tvungne ferie, tøver han ikke med at kaste sig ud i opklaringen. Sagen viser sig hurtigt at være forbundet med et snedigt tyveriplot og snart sker der et nyt mord. Belling og Hvids opklaring fører dem til et tyveri, som har tråde tilbage til jødernes flugt under anden verdenskrig

Vurdering

Krimien er velskrevet og båret af dialog og en god personkarakteristik. Det er hverken nervepirrende spænding eller action, som kendetegner krimiserien, som kan anbefales til krimilæsere som ønsker en mere stille og rolig krimi

Andre bøger om samme emne

Ønsker man at læse en lignende krimi, kan Elsebeths Egholms og Kirsten Holsts krimier anbefales