Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

Vidste du, at Pewdiepie er verdens største youtuber med over 60 mio. følgere? Er du fan af youtubere, kan denne bog give dig et hurtigt overblik over, hvad der sker på nogle af de mest kendte youtuberes kanaler og hvor mange følgere de har. For 9-12-årige

Beskrivelse

"Youtubere" er nyeste skud i serien "Fagklub. Sort". Det er en fagbog, hvor du kan læse om bl.a. verdens største youtuber Pewdiepie og en række kendte danske youtubere. Siderne er bygget op med store billeder og faktabokse og der er QR-koder med links til videoer. Teksten er sat op i korte afsnit og er let at læse

Vurdering

Youtubere er meget populære og mange børn og unge følger en eller flere youtubere. Bogen rammer derfor en bred interessegruppe. Den har et lækkert layout og er overskuelig og hurtigt læst og giver læseren links direkte til youtubernes kanaler

Andre bøger om samme emne

Denne lille fagbog udmærker sig ved at give et kort overblik over nogle af de kendte youtubere. Der er flere youtubere, der har udgivet bøger om sig selv. Her kan bl.a. nævnes Sådan blev jeg Rasmus Brohave og Tro på dig selv og din stil af Astrid Olsen, men de henvender sig til en lidt ældre målgruppe