Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Bliv klogere på dyrenes verden. 3 bøger i en ny serie for videbegærlige børn. Fra 5 år

Beskrivelse

Børnene Valdemar og Ida er nysgerrige og vil gerne vide mere om dyrenes verden. I "Dyrenes farver" undersøger de, hvorfor dyr har forskellige farver og hvilken betydning det har for dyrene. Nogle bruger farverne til at camouflere sig og andre til at udsende et bestemt signal over for andre dyr. I "Dyrenes sanser" forklares de fem sanser med eksempler fra flere dyr fx uglens usædvanlige hørelse og ulves evner til at lugte noget på flere kilometers afstand. I "Dyrenes reder" forklares det, hvorfor dyr har forskellige måder at bo på. Nogle bygger selv, andre overtager en forladt bolig, og nogle er bare gode til at gemme sig. Hvert dobbeltopslag i bøgerne består af en helside illustration, en overskrift og en tekst. Bagest er stikordsregister og ordliste med uddybende forklaringer på ord og begreber

Vurdering

Charmerende illustrationer holdt i varme, flotte farver. Billederne lægger godt op til dialog om farver, størrelser og forskelle mellem dyr og mennesker, da der er mange sjove detaljer i billederne. Det har en god effekt at emnerne beskrives og sammenlignes på tværs af flere dyrearter. Det viser den mangfoldighed, der er i dyreverdenen. Teksten virker ind i mellem svær, med lange og indskudte sætninger

Andre bøger om samme emne

I Dyrenes Lege sammenlignes dyrenes mange evner også på tværs af dyrearter. En anden bog som også indbyder til hyggesnak om mærkværdigheder i dyreverdenen er De største, farligste og mærkeligste dyr