Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

Spøgelser, findes de? Det prøver Olivia og Anton at undersøge i endnu en fin billedbog om de to venner som nogen allerede vil kende godt. Dette er nemlig den femte bog i serien om Olivia og Anton for børn på 2-4 år

Beskrivelse

hvis der findes spøgelser har de så en spøgelsesfamilie? Og hvad mon spøgelser spiser og går de mon i bad? Olivia og Anton går på spøgelsesjagt oppe på loftet. For her kunne de godt gemme sig. Der er i hvert fald masser af spindelvæv, lange sorte skygger og noget der pusler i hjørnet. Det er lidt uhyggeligt, men så er det godt, de er to

Vurdering

Som med de tidligere bøger i serien er der ikke meget tekst, men illustrationerne er fyldt med farver og detaljer. I illustrationerne kan man finde mange spændende ting at snakke om, og bøgerne er velegnede til sprogstimulering. De yngste vil let kunne genkende legen og hverdagen i historiens hyggelige univers. Velegnet til både hjem og institutioner

Andre bøger om samme emne

Af andre serier der ligner Olivia og Anton, kan nævnes Anna-serien af Kathleen Amant, eller dem om Lasse af Pauline Oud. Begge handler om hverdagens små oplevelser og eventyr for de 2-4-årige