Filmvurdering

Forfatter: Ellen Skall Sørensen

Kort om filmen

Finland: VM i luftguitar og koneløft. Konkurrencer i mobiltelefonkast og myggejagt samt denne films omdrejningspunkt: ridning på kæphest. For alle med hang til dejligt skæve film, men også film der beskriver overgangen fra barn til voksen med alle dens kampe

Beskrivelse

Aisku, Elsa og Alisa er alle bidt af kæphesteridning og kæmper for at blive i sporten trods undren fra omgivelserne og mobning fra "kammerater". Vi er med til den seriøse træning på bane og i naturen og til det første finske mesterskab i ridning på kæphest. Pigerne fremstiller selv deres heste, der selvfølgelig er udstyret med vidt forskellige evner og temperament. Som i sporten med levende heste søger Aisku en overgang mere i retning af sine venner på bekostning af kæphestene, men vender tilbage som træner. Undervisning i kæphesteridning tilbydes på flere danske rideskoler. Instruktøren Selma Vilhunen er ikke hvem som helst. Hun fik Nordisk Råds filmpris 2017 for filmen Little Wing

Vurdering

I skrivende stund siger kalenderen uge 9. Selv om der er meget tilbage af 2018, har jeg allerede nu set årets bedste dokumentarfilm. Filmen om pigerne, der holder fast i deres ualmindelige hobby, er sjov, rørende, solidarisk, medfølende og helt fantastisk

Andre film om samme emne

Traditionelle film om heste og piger findes der mange af, men de er ikke relevante i dette tilfælde. Der findes ikke andre film der handler om at ride på kæphest