Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Elkjær Koch

Kort om bogen

Stor og velfortalt roman om den amerikanske kvinde Eileens liv og ambitioner vil glæde alle, der kan lide ny, storslået, amerikansk skønlitteratur

Beskrivelse

Romanen er delt i seks dele, som udgør kronologisk valgte perioder eller enkeltstående episoder i Eileens liv. I første del følger læseren fx Eileen fra 1951-1982, fra barn til voksen, hustru og mor, mens anden del kun strækker sig over en enkelt dag i hendes liv. Størstedelen af bogen udspiller sig i hendes voksne liv og handler om hendes sociale ambitioner, ægteskabet med Ed, forholdet til sønnen Connell, og ikke mindst et sygdomsforløb, som efterhånden truer med at sætte alt andet ud af spil. Omkring en tredjedel inde i bogen begynder synsvinklen at skifte mellem Eileen og Connell. Det er den amerikanske forfatter Matthew Thomas' anmelderroste debut

Vurdering

Romanen er velskrevet, fortællingen gribende, og personerne troværdigt skildrede. Romanen giver et godt indblik i sygdommen Alzheimers, psykologiske sammenhænge mellem barndom og voksenliv, relationer mellem forældre og børn, og ikke mindst balancen mellem sociale ambitioner og accept af tilværelsens barske vilkår

Andre bøger om samme emne

Andre nyere romaner der kredser om Alzheimers er fx Pulkkinens Grænsen og Blocks En fortælling om at glemme. Ser man bort fra Alzheimers kan livshistoriens ambitioner og skuffelser samt skrivestilen minde om Stoner af John Williams