Som professor i praktisk pædagogik ved universitetet i Bergen har Olga Dysthe redigeret et meget kompetent værk om hvilke mekanismer, der træder i kraft i forskellige læringssituationer. Bogen er todelt: første del med den teoretiske baggrund i Vygotskij, Bahktin og Dewey set i forholdet mellem udvikling, undervisning og læring. Disse teorier kædes sammen med viden om Piaget og Mead til at komme med bud på, hvordan man kan finde balancen mellem individualiserende og fællesskabsrettede læringsformer. I anden del tages udgangspunkt i flere praksissituationer, som er blevet studeret. Bogen er oplagt læsning for kommende undervisere, men også allerede uddannede undervisere vil kunne hente nyttig viden om, hvor vigtig dialog, de rigtige spørgsmål, procesorienteret skrivning etc. er, når der tales om læring i modsætning til undervisning. Bogen vinder ved at blive læst som helhed, men enkelte artikler kan sagtens bruges selvstændigt. Efter hver artikel er der kildehenvisninger til baggrundsstof. Forrest er der indholdsfortegnelse og bagest er der omtaler af de enkelte skribenter. Redaktøren har tidligere udgivet Det flerstemmige klasserum (97/35) og har medvirket i Dansk i dialog (01/03)