Oprindeligt publiceret i 2009

Den norske forfatter Hanne Ørstavik rammer med denne lille isnende bog effektivt en pæl igennem drømmen om den lykkelige kernefamilie ved at fortælle historien om en familie der aldrig skulle være blevet sammen. I en kort indledning møder vi den nu voksne Signe der er utilfreds med sit liv, sin musikerkæreste og sit psykologistudium. Da forældrene kommer på besøg i julen, genoplever hun sin barndoms jul da hun var 13 år i 80'erne. Forældrenes ægteskab var endnu en gang i krise og stemningen i hjemmet uhyggelig. Udadtil var de en idealfamilie, faderen psykolog, moderen socialrådgiver, bevidste, veluddannede mennesker der boede i en skøn natur i Finnmarken osv. Men faderen slog moderen, og Signe prøvede at glatte ud; hun elskede jo dem alle. Først nu, 17 år efter, er hun i stand til at gøre oprør. Forfatteren formår uden de store ord at skitsere den truende tavshed i hjemmet så det løber en koldt ned ad ryggen. Hun undgår fint at læsse al skylden over på den voldelig far der er desperat over den evindelig tavse, bebrejdende mor. Forfatteren har udgivet et par andre romaner på norsk og modtog i 1999 en norsk pris for et eminent yngre forfatterskab. Hun kan læses af voksne unge og alle andre med interesse for psykologiske skildringer