Marianne Horsdal har igennem de sidste 10 år forsket i livshistorier, og hvad de fortæller os om fællesskab, identitet, demokrati, værdier. Råmaterialet er 120 interviews med vidt forskellige mennesker, der alle fortæller deres livshistorie. Selve fortællingerne er udgivet dels i Danmark mit fædreland, 1991 dels i Halvfemserfortællinger, 1998. Hendes metode er beskrevet i Livets fortællinger, 1999. I den aktuelle bog analyserer hun udvalgte dele af livshistorierne med henblik på at dokumentere, hvorvidt der er sket en udvikling gennem århundredet fra individets tilhørsforhold til fællesskabet hen imod et moderne individ løsrevet fra en sammenhæng konstant på jagt efter identitet og mening. Bogen bliver imidlertid et opgør med den tese. Forfatteren påviser optimistisk, at det moderne menneske blot skaber nye og andre sammenhænge, og succesen afhænger, som det altid har gjort, af socialt overskud. Opbygningen af bogen er en vekselvirkning af små citater fra fortællingerne og forfatterens analyser, hvor hun sætter de enkelte udsagn ind i en teoretisk sammenhæng. En interessant og anderledes måde at lave kulturforskning på. Bogen er ydermere en glimrende "historiebog", der giver et bredt billede af almindelige menneskers livsvilkår gennem det 20. århundrede