Portræt af forfatteren der i sjælden grad kombinerer evnen til at fortælle en god historie,spændende og underholdende, med sans for at skildre fascinerende miljøer, fængslende personer og vedkommende emner

I denne historie møder læseren Don Quixote's »efterkommer«, en hjertensgod katolsk præst fra en lille spansk landsby i selskab med sin Sancho Panza, landsbyens afsatte kommunistiskeborgmester. De to drager af sted på ferietur i Rosinante, præstens alderstegne bil for at udfordre hver deres vejrmøller. Fortællingen er en varm satire over to store kirker/trosretninger: denkatolske kirke og den doktrinære kommunisme. Don Quixote og hans Sancho bevæger sig - via veritable kildevæld af diskussioner og god, spansk landvin - stadig nærmere hinanden, så præsten ender medat læse Marx og kommunisten at mindes sin fortid som teologistuderende. I fortællingens 2. del undsiges præsten af biskoppen, der mener kirkens formelle krav forulempet, og han lader præsten jagteaf civilpolitiet, der overlevede Generalissimoen. Don Quixote bliver i sin gribende og morsomme naivitet aldrig helt klar over verdens ondskab og hykleri, og efter hans og Rosinantes endeligt søgerSancho i sorg andre græsgange.Bogen er fuld af en dyb og rørende humor, hovedpersonerne er typer men også psykologiske portrætter, og de sættes i relief af farverige og atmosfærefyldte kulisser.Graham Greene har igen fortalt en blændende historie