Der er flere gode takter i bøgerne - bl.a. konceptet med at introducere læseren for et længere ord, inden han/hun møder det i teksten. Desværre forløser bøgerne sig ikke som velskrevet letlæsning. Eksempelvis er "sovende", som er ét af de udvalgte ord, både tungt sprogbrug og et svært adjektiv. Historierne er heller ikke lige sammenhængende. Hvorfor er der fx mumier, da Eli besøger Poul? Måske er det et billede på rynkede plejehjemsbeboere, men det fremgår hverken af tekst eller billeder, at Poul skulle bo på plejehjem. Syntaktiske træk som skift mellem nutid og datid bidrager desuden flere steder til at øge tekstens sværhedsgrad