Forfatteren er australier, men er facineret af det tyske sprog. Hun har opholdt sig længere perioder i Berlin især i 1990'erne. Her begyndte hun at samle vidensbyrd og interviews om DDR og især Stasi. Vi hører en række beretninger fra både ofre og bødler i den periode hvor muren stod. Nogle af de medvirkende får et kapitel, det er især Stasifolkene. Andre får flere kapitler og i nogle tilfælde vender forfatteren tilbage til en særlig interessant person flere gange. Således slutter bogen med den samme kvinde som indledte det hele. Det bliver nærmest en fortællercyklus. Hun beskriver behandlingen af befolkningen i det tidligere Østtyskland som uhyrlig. Det er en langsom oprulning scene for scene, hvor vi efterhånden forstår mere og mere. Det er spændende og vedkommende læsning. Stilen er meget følsom og utraditionel, nærmest som en romantekst. Sproget er orginalt og er derudover præget af sarkasme og humor. Det er en af den slags bøger man hele tiden har lyst til at citere fra. Desværre kunne bogen godt have fortjent en ekstra korrekturlæsning. Der er en del mærkelige fejl, fx mangler der nogle steder s i genitiv. Jeg synes, det forstyrrer læsningen

Anna Funders indsigtsfulde bog om tiden i DDR...