Bd. 7 i Akira-serien starter med et kort resumé af de forudgående begivenheder, og det er godt. Intrigen i det store efter katastrofen-epos er efterhånden temmelig indviklet, og der er mange parter involveret i kampen om kontrollen over Akira. Tetsuo er p.t. ude af spillet, men Kay og Kaneda, "Obersten", Mama Miyako og mange andre er fortsat på banen. I det nye album dukker der endda endnu flere grupperinger op, som gerne vil tage del i det spegede spil om Akira. Her mere end 800 sider inde i beretningen har de unge og voksne læsere stadig kun fået antydninger af den mystiske Akiras kræfter; men det betyder ikke, at interessen for handlingsudviklingen af den grund er svækket – tværtimod. Otomo gør da også, hvad han kan for at holde spændingen ved lige, og hans billedside understøtter anstrengelserne fornemt. I modsætning til mange af hans japanske kolleger formår Otomo at operere med en meget klar og letlæselig billedside, uden at det går ud over detaljerigdommen i tegningerne. Tegnerens blanding af vestlige tegneserietraditioner og typisk japanske udtryksformer befinder sig fortsat på et højt kunstnerisk kvalitetsniveau, som er medvirkende til at fastholde læserne i et jerngreb under læsningen – og som efterlader dem i en utålmodig venten på fortsættelsen efter læsningen