Digte af Alberto Caeiro, en af Pessoas andre forfatteridentiteter. Caeiro skriver om livet på landet, ikke som idyl og romantik, men som stærkt sanset natur
Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Format
illustreret
Sprog
dansk
Bidrag af
Beskrivelse
Af indholdet: 10 (Hvad? Er jeg mere værd end en blomst) 11 (Du, mystiker, du ser en betydning i alle ting) 12 (Hyrde på bjerget, så langt fra mig med dine får -) 13 (Ja, måske har de ret) 14 (De siger, at der er en skjult ting i hver eneste ting) 15 (Du siger til mig: du er mere) 16 (Tingenes forbløffende virkelighed) 17 (Når det engang blir forår igen) 18 (Hvis jeg dør ung) 1 (Det er ikke nok at lukke vinduet op) 20 (Hvis de, efter at jeg er død, ønsker at skrive min biografi) 21 (Jeg forstår aldrig at man kan kalde solnedgangen sørgmodig) 22 (En regnvejrsdag er lige så smuk som en solskinsdag) 23 (Når græsset vokser over min gravsten) 24 (Det er nat. Natten er meget mørk. I et hus langt borte) 25 (Alle teorierne, alle digtene) 26 (Bag næste vejsving) 27 (Som et barn før de lærer det at blive voksen) 28 (Jeg ved ikke om jeg kender mig selv. Jeg ser ikke ind i mig) 29 (Patriot? Nej: jeg er portugiser) 2 (Du taler om civilisationen, og om det som ikke bør være) 30 (De er så stille og så blå) 31 (Jeg lægger mig så lang jeg er på den græsgrønne jord) 32 (De har talt til mig i/mennesker/, i menneskehed) 33 (Jeg føler mig nyfødt hvert øjeblik) 34 (Og alt hvad man føler direkte medfører nye ord) 35 (Det grønne i himlens blå lige før solen står op) 36 (Jeg er tilfreds med at se med øjnene og ikke med læste sider) 37 (Jeg har aldrig søgt at leve mit liv) 38 (De har læst Frans af Assisi for mig) 39 (Altid når jeg tænker på noget, bedrager jeg det) 3 (Mellem det jeg ser på en mark og det jeg ser på en anden mark) 40 (Jeg ville så gerne have tilstrækkelig tid og ro) 41 (Morgenen lyser. Nej: morgenen lyser ikke) 42 (Den hvidt tågede dag blir jeg næsten frygtsomt trist) 43 (Tag imod universet) 44 (Barnet som tænker i eventyr tror på eventyr) 45 (Langt borte på floden ser jeg et skib passere ...) 46 (Jeg tror jeg skal d) 47 (Natten falder på, varmen synker lidt) 48 (Jeg er syg. Mine tanker begynder at være konfuse) 49 (Når det blir koldt på den kolde årstid, virker det kun behageligt på mig) 4 (Ukendte og snavsede barn som leger foran min dør) 50 (Hvad der end måtte være her midt i verden) 51 (Jeg er ligeglad) 52 (Krigen, som piner verden med sine eskadroner) 53 (Alle meninger som findes om Naturen) 54 (Skib, som drager på langfart) 55 (Lidt efter lidt bliver marken større og gylden) 56 (Sidste stjerne som forsvinder inden dagen) 57 (Vandet bobler i kruset jeg løfter til munden) 58 (En der hørte mine vers sagde til mig: Hvad nyt er der i dem?) 59 (Åh, I ønsker et lys bedre end solens!) 5 (Kronblad bøjet bagud fra rosen som andre siger er af fløjl) 60 (Jeg holder af markerne uden at lægge mærke til dem) 61 (Jeg har ikke travlt: der er hverken sol eller måne) 62 (Jeg har ikke travlt: Travlt med hvad?) 63 (Ja: jeg eksisterer inden i min krop) 64 (Du lever, siger du, i nuet) 65 (At se tingene helt til bunds ...) 66 (I dag til morgen gik jeg tidligt ud) 67 (Første antydning af i overmorgens uvejr) 68 (Sneen har dækket altings bord med en tyst dug) 6 (Sandhed, løgn, vished, uvished) 7 (En pigelatter klinger i luften over vejen) 8 (Sankt Hans aften hinsides min havemur) 9 (Ham prædikanten af den eneste sandhed) Det næstsidste digt (Jeg har også mine formodninger) Disse fire sange skrev jeg mens jeg var syg ; I (Da jeg ikke havde dig) I (Det er som om jeg vogtede får) II (Højt på himlen går forårsmånen afsted) II (Mit blik er strålende som en solsikke) III (I skumringen, helt henne ved vinduet) III (Jeg lå søvnløs hele natten og så kun hendes skikkelse for mig) IV (Kærligheden er en ledsagelse) IV (Sidst på dagen rullede tordenvejret) IX (Denne frue har et klaver) IX (Jeg er en hyrde) Last Poem (Det er måske den sidste dag i mit liv) Når foråret kommer ; V (Alle dage vågner jeg med glæde og sorg) V (Der er rigelig metafysik i ikke at tænke på noget) VI (At tænke på Gud er at være ulydig mod Gud) VI (Og alt er smukt fordi du er smuk) VII (Fra min landsby ser jeg så meget som man fra jorden kan se af universet ...) VII (Måske behøver den der kan se ikke at føle) VIII (Den forelskede hyrde tabte staven) VIII (En middagsstund en af de forårsdage) X (Og hør, du fårehyrde) XII (Vergils hyrder spillede fløjter og andet) XIII (Let, let, meget let) XIV (Jeg er ligeglad med rimene. Sjældne gange) XIX (Når månestrålerne spiller i græsset) XL (En sommerfugl flakser forbi øjnene på mig) XLI (På sommerdage, i skumringen, kan det, til tider) XLII (Postvognen kørte forbi på vejen, og er forsvundet) XLIII (Hellere fuglens sporløse flugt, når den flyver forbi) XLIV (Jeg vågner pludselig midt om natten) XLIX (Jeg går indenfor, og jeg lukker vinduet)
Originaltitel
Poemas completas de Alberto Caeiro (1994)
ISBN
8789985710
Omfang
155 sider
Forlag
Brøndum
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Berlingske tidende, 1999-05-23
Weekendavisen, 1999-05-07
Information, 1999-05-07
Jyllands-posten, 1999-08-03
Litteraturmagasinet Standart, Årg. 13, nr. 3 (1999)
Kristeligt dagblad, 1999-09-23
Lektørudtalelse
Som det andet ud af ialt fire planlagte bind af Fernando Pessoas poesi foreligger her de samlede digte af Alberto Caeiro - én af de heteronymer, eller forfatter-identiteter, som Pessoa splittede sit forfatterskab op i. I forhold til en anden af Pessoas heteronymer, bydigteren og futuristen Alvaro de Campos, (Stik modsat af hvad som helst, 1998), er den landlige naturdigter Caeiro tilsyneladende en diamentral modsætning. Men også kun tilsyneladende! Byen er skiftet ud med naturen, men disse landlig-bukoliske digte er ikke mindre radikale i deres opgør med den traditionelle naturpoesis idealisme og metafysik. "Jeg har ingen filosofi: jeg har sanser..." fremgår det et sted i digtsuiten "Fårehyrden", og i tekst efter tekst føres opgøret igennem med den forestilling at der bag tingenes ydre fremtrædelsesformer findes en inderste kerne eller idé. For Pessoa/Caeiro er der ikke andet end naturen i dens konkrete, sansede former. "Den indre mening tingene har/ Er at de ikke har nogen indre mening", og i overensstemmelse hermed bliver poesien selv et stykke natur. Denne og de tidligere Pessoa-udgivelser tegner til at blive milepæle i disse års oversatte lyrik, hvor et centralt modernistisk forfatterskab omsider træder frem i fuld skikkelse
Læs hele anmeldelsen