Bøger, der blev for farlige til at læse

En bog kan være mere end papir og blæk. Den kan udfordre magthavere, provokere religiøse autoriteter eller få mennesker til at stille spørgsmål ved det samfund, de lever i. Derfor har bøger gennem historien været udsat for censur, forbud og i nogle tilfælde direkte ødelæggelse.

Et af de mest kendte eksempler er George Orwells 1984. Romanen blev flere steder mødt med modstand på grund af dens politiske indhold og beskrivelser af overvågning og totalitær kontrol. Ironisk nok handler bogen netop om et samfund, hvor staten forsøger at kontrollere menneskers tanker og adgang til information.

Også Lady Chatterleys elsker af D.H. Lawrence blev genstand for omfattende censur. Da romanen udkom i 1928, vakte dens seksuelle beskrivelser stor forargelse. I Storbritannien blev den fulde version først lovligt udgivet i 1960, hvor en opsigtsvækkende retssag endte med, at forlaget Penguin Books blev frifundet for at have udgivet bogen.

I USA blev Mark Twains Huckleberry Finns eventyr flere gange fjernet fra biblioteker og skoler. Kritikken har blandt andet handlet om romanens racistiske sprog og skildring af race. Bogen viser dermed også, at censur ikke kun handler om politiske regimer, men kan udspringe af skiftende normer og diskussioner om, hvad børn og unge bør møde i litteraturen.

Et andet markant eksempel er Salman Rushdies De sataniske vers. Efter udgivelsen i 1988 blev romanen mødt med voldsom kritik fra dele af den muslimske verden, og Irans daværende leder Ayatollah Khomeini udstedte i 1989 en fatwa mod Rushdie. Bogen blev forbudt i flere lande.

Historien om forbudte bøger handler derfor ikke kun om litteratur. Den handler om magt, frihed og grænserne for, hvad der må siges. Nogle forbud er senere blevet ophævet, mens andre stadig eksisterer. Fælles for bøgerne er, at forsøget på at tie dem ihjel ofte har gjort dem endnu mere omtalte.