14-årige Inga anbefaler Johannes Møllehave og russisk litteratur

Der er altid praktikanter på Randers Bibliotek. Det kan være unge eller voksne. De kan være jobsøgende, i færd med at afprøve arbejdsevne, under uddannelse, i skolepraktik eller noget helt femte. I juni er der som regel lidt flere unge ansigter blandt bogreolerne, fordi mange af byens 8. klasser har praktikforløb. 

”Det betyder meget for os at gøre en forskel for mennesker, der enten står over for en overgang i livet, midt i et uddannelsesforløb eller af andre grunde har brug for at være en del af en arbejdsplads i en periode. Vi bliver også klogere af at have praktikanter. De ser på vores praksis med friske øjne, og nogle byder de ind med helt nye perspektiver på det, der er blevet hverdag for os,” siger Lene Graugaard-Jensen, chef for Litteratur og Læring på Randers Bibliotek.

14-årige Inga Agafonova er praktikant på biblioteket i en uge af juni 2026, og hun gjorde et særligt indtryk på bibliotekspersonalet med sin passion for bøgerne og de genrer, hun foretrækker. Da hun samtidig besidder et helt utrolig flot sprog – i særdeleshed set i lyset af, at hun kun har boet i Danmark, siden hun var 10 år gammel – besluttede bibliotekets personale at dele både Ingas historie og hendes anbefalinger.

Inga fortæller: Danmark har dannet mig

”Jeg har boet i Danmark i fire år. Danmark har præget og dannet mig meget som person. Jeg elsker at bo her. Da jeg var lille, spillede biblioteket ikke en stor rolle i mit liv. Jeg var jo dengang lille, og små børn skal først læse meget forskelligt litteratur for at finde noget, som finder en genklang i deres hjerte. 

Jeg gik i skole i Rusland. Det var i tiden før al krigspropaganda-undervisning begyndte. Jeg læste meget i skolen. Det var let klassisk litteratur, forskellige digte, fagbøger og eventyr. Som 10-årig flyttede jeg til Danmark. Det var et nyt kapitel af mit liv. Først begyndte jeg at lære dansk. 

Som 12-årig kom jeg til biblioteket for første gang. Det var helt fantastisk; jeg så virkelig mange bøger, som så spændende ud. Lidt senere kom jeg oftere på biblioteket, fordi jeg begyndte at gå på Randers Realskole, som ligger tæt på biblioteket. Jeg elskede at gå rundt og kigge på bøger. Især underetagen optog mig. Jeg kiggede på de flotte gamle bøger og bøger om kristendom. Jeg lånte bøger og læste dem. Det er fantastisk, at man kan låne så mange bøger! 

Jeg læste mange ting; først læste jeg det Nye Testamente, så læste jeg andre forskellige bøger om kristendom og historie, bagefter begyndte jeg også at læse digte og romaner. Nu læser jeg forskellige bøger, men jeg kan sige, at kristendom og historie nok er de emner, som jeg læser mest om. 

Her vil jeg gerne fortælle om de bøger, der har fået mig til at tænke over livet og føle noget dybt. Disse bøger har præget mig som menneske, og jeg anbefaler dem.”

Sådan lyder Inga Agafonovas historie – fortalt med egne ord. Her følger anbefalingerne, at nogle af hendes yndlingsbøger. 

“Hvor kærlighed bor” Johannes Møllehaves prædikener

Denne bog indeholder prædikener, som rører mig meget. Johannes Møllehave skriver prædikerne på en meget inderlig og forståelig måde. Han bruger eksempler fra hverdagslivet, litteraturen, kunstværkerne, sit eget personlige liv eller får os til at reflektere over noget, som vi alle på en måde oplever eller har oplevet. Han skriver ofte uddrag fra nogle salmer eller digte, som har en sammenhæng med teksten. Selv om han skriver bogen til virkelig mange læsere, føles prædikerne alligevel som tekster, der er skrevet til den enkelte, til ens jeg. Han har en fantastisk evne til at fortælle om bibelteksterne sådan, at de åbner sig op for den enkelte og får en dybere mening. Man kan tage dem med sig og reflektere over dem. De har opbygget mit trosliv. Jeg har skrevet flere uddrag fra hans prædikener i min dagbog. Jeg vil skrive flere uddrag fra hans prædikener, som har en betydning for mig. ”Selv det du vil kalde allermest usselt har han (Kristus) adlet med sin kærlighed-fordøm ingen, foragt ingen, for han (Kristus) er trængt ind i de huse I lagde øde med jeres kulde. Hans ord samler os og vi har ingen anden tilflugt end den kærlighed der skjuler synderes mangfoldighed”(side 81-82) ” ”Som en gammel pagt oprettes på ny, opretter Gud sin nye pagt med os ved at sende sin værgeløse ord ind i vores Herodeslignende verden-nu i dag igen. … Det er nyt hver gang, for det kommer til os med det nye år og alle dets øjeblikke.” (side 112) ”Guds rige er i frembrud. I det er der ingen grusomhed og ingen tilintetgørelse.” 

“Vi havde kun hinanden” af Shari J. Ryan

Denne bog fortæller om et liv, som desværre var en barsk virkelighed for mange børn i Auschwitz. Jeg kunne næsten ikke forestille mig så forfærdelige hændelser. Mens jeg læste bogen, føltes det næsten som om, at Nora og Arina blev mine veninder, og jeg havde lyst til at omfavne dem og give dem trøst. Bogen skifter mellem 1944 og 1946. Hovedpersonerne er de to jødiske tvillingesøstre, Nora og Arina. De ender i Auschwitz med deres forældre. Josef Mengele, som udførte eksperimenter i Auschwitz, brugte ofte tvillinger i sine eksperimenter. Han brugte Nora til sit eksperiment, fordi hun stammede. Arina stammede ikke. Gennem bogen kan man mærke søstrenes længsel efter hinanden, det forfærdelige eksperiment, Noras milde stammende stemme, Arinas stærke følelser og den mørke triste stemning, som var i Auschwitz. Heldigvis vinder lyset over mørket, når krigen slutter og søstrene møder hinanden på et børnehjem og får søde kærester, som passer på dem. De lærer at leve og føle lykke ved livet, selv efter at have oplevet de forfærdeligste ting. Efter at have læst bogen har jeg fået en nær oplevelse af søstrenes liv og Auschwitz. Bogen fik mig til at tænke over, at vores verden kan ende i dybt mørke, hvis vi ikke handler godt og elsker hinanden. Det er vigtigt at huske, hvor dårligt det er at have krig. Vi skal passe på demokrati og frihed. Bogen fik mig også til at tænke over, hvor meget vores relationer og trøst betyder for hinanden.

“Evgenij Onegin” af A. Pushkin

Bogen er skrevet som et digt hele vejen igennem. Den beskriver en ung mand, Evgenij, som er født i en rig familie. Hans liv var fyldt med forlystelser og nydelser – teater, baller, kortspil og mere. Efter at have levet sådan blev han en dag træt af det. Han længtes mod stilheden og en dybere mening med livet. Han begyndte at læse mere og mødte en ven, som han kunne diskutere alting med. Så var det, at Evgenij og hans ven, Lenski, mødte Olga og Tatjana. Olga var en munter ung kvinde, mens Tatjana var stille, altid fordybet i bøger eller egne tanker. Tatjana blev dybt forelsket i Evgenij. Mange dage gik, hvor hun tænkte på ham. Hun skrev et brev til Evgenij, men han afviste hende. Olga fandt sammen med Lenski. Efter noget tid mødtes Lenski og Evgenij på en duel. Evgenij skød Lenski. Det skammede han sig meget over. Han fortrød det, han havde gjort, virkelig meget. Han forandrede sig i løbet af denne tid og trængte til forandring. Derfor tog han på en rejse gennem Rusland. Imens havde Tatjana fundet ud af, hvordan Evgenij virkelig var, da hun læste de bøger, han læste, og så de bemærkninger og notater, han lavede til dem. Da forstod hun, at han var helt anderledes end den, hun forestillede sig. Hun var derefter ikke længere forelsket i ham. Tatjanas forældre havde bestemt, at hun nu skulle finde en kæreste. Hun skulle afsted til Moskva og deltage i selskabslivet. Hun lærte mange ting og modnedes, selv om hun stadig savnede det gamle liv i landsbyen. En dag kom Evgenij til Moskva. Han mødte Tatjana og blev forelsket i hende. Han blev forelsket i den kvinde, hun var blevet. Dog var hun ikke længere forelsket i ham. Han skrev et brev til hende, men denne gang var det hende, der ikke svarede. Pushkin beskriver hovedersonen Evgenij levende og undlader ikke at nævne hans fejl i løbet af hele bogen. Jeg tænker, at bogen beskriver det menneskelige liv med alle dets udfordringer og forandringer. Evgenij har gået igennem mange ting i livet, som kom til at danne og forandre ham. Vi går alle igennem nogle ting i livet, som kommer til at præge, danne og forandre os.