Romantasy-bøger
Kan du lide romantik og fantasy, så er der inspiration til din næste læseoplevelse nedenfor.
Af Pernille Thoustrup Jensen
Romantasy er en genre, der bare bliver mere og mere populær. Men hvad er romantasy helt præcist? Romantasy består af det bedste fra fantasy og romance, som bliver blandet sammen i en helt uimodståelig cocktail. Kærlighedsplottet har en central plads i historien, som derudover kan byde på enten drager, vampyrer, feer, varulve, dæmoner eller noget helt sjette. Derudover kan der være typiske træk fra fantasy, såsom magi, en anderledes verden eller en udvalgt, der skal kæmpe for sin ret.
Det er en alsidig genre, så der er noget for enhver smag, og heldigvis udkommer der rigtig mange romantasy bøger, så alle vores forskellige drømme og længsler kan blive tilfredsstillet.