Konkurrence: Vær med i bibliotekets julekalenderquiz 2025

Hvilken bog er årets mest udlånte fra Randers Bibliotek? Hvad hedder bibliotekets lytteklub om klassisk musik? Og hvornår får vi et nyt børnebibliotek i Kulturhuset? Det er nogle af de ting, du kan quizze med om i december 2025 på facebook og instagram.

Af Marie Have Qvist

Bøger, flødeboller og et gavekort

Hver dag fra mandag den 1. december til og med onsdag den 24. december 2025 kan du deltage i julekalenderquizzen på Randers Biblioteks profiler på facebook og instagram

Nogle spørgsmål er lette (af og til med fjollede svarmuligheder), nogle svar kan findes med lidt research eller viden om Randers Bibliotek, mens andre blot kræver et godt gæt. 

Hver dag trækkes en vinder af en mulepose af genbrugsmaterialer, en valgfri bog fra bibliotekets bogudsalg og et gavekort på en flødebolle eller en kop kaffe fra Kaffeagenterne i Sporbyen Scandia

Man deltager ved at svare i kommentarsporet under spørgsmålet, der bliver offentliggjort hver morgen kl. 7 på facebook og instagram frem til juleaften 2025.

Alle rigtige svar giver desuden et lod i puljen til hovedpræmien - et gavekort på 500 kr. til Kulturcaféen, der bliver udtrukket mandag den 5. januar 2026.