Fri adgang til viden og forbudte bøger: Biblioteket sætter fokus på demokratiet
I efteråret 2025 dykker Randers Bibliotek ned i begreberne demokrati og deltagelse. Anledningen er både kommunalvalget i november, projektet ”AGORA – biblioteket i midten”, der undersøger folkebibliotekets muligheder og status som demokratisk rum – og det evigt aktuelle emne om demokratiet som grundpille i det danske samfund.
Af Marie Have Qvist

Demokratiet er under pres. På trods af, at demokratiet i Danmark har en stærk kerne med frie demokratiske valg og stærke institutioner, er det konklusionen på en omfattende dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet. Forskerne bag Magtudredningen 2.0 deler truslerne mod demokratiet op i tre kategorier; borgernes deltagelse, kvaliteten af den offentlige debat og presset på det politiske beslutningssystem.
”Folkebiblioteket spiller allerede en væsentlig rolle for den grundlæggende forudsætning for demokratiet; nemlig den fri og lige adgang til viden og oplysning,” siger bibliotekschef Lone Føgh Westphall og tilføjer:
”Samtidig fungerer biblioteket som arena for den demokratiske samtale hver eneste dag. Demokratiet er jo meget mere end at sætte sit kryds på en stemmeseddel en gang imellem. Sammen med syv andre biblioteker undersøger vi lige nu, hvordan de danske folkebiblioteker kan blive endnu bedre til at sætte rammen og fremme demokratisk deltagelse.”
Det er bibliotekerne i Favrskov, Horsens, Silkeborg, Skive, Viborg, Aarhus, Herning og Randers, der står bag projektet ”AGORA – biblioteket i midten”, der er støttet med midler fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Debat, foredrag og børnevalg
Flere af efterårets arrangementer på Randers Bibliotek står i demokratiets tegn. I anledning af kommunalvalget kan man høre Roger Buchs analyse og forudsigelser om det kommende valg og være med i en åben debat med deltagelse af kulturaktører og medlemmer af de lokale opstillingsberettigede partier, arrangeret i samarbejde med Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum.
”Vi har også en foredragsrække, der er blevet til på bedste demokratiske vis – nemlig via en henvendelse fra en borger, der ønskede mere fokus på tabubelagte emner. Derfor stiller vi det retoriske spørgsmål; taler vi nok om overgangsalderen, døden, arvelige sygdomme og ventesorg,” fortæller Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek.
I tre uger op til kommunalvalget kan man desuden lade sine børn snuse til den demokratiske proces, når Børnevalget rammer Hovedbiblioteket. I Børnevalget kan børn over hele landet vælge deres yndlingskandidat fra kendte og populære børnebøger. Formålet er at give børnene en forsmag på, hvad demokrati og afstemninger handler om.
Spotlight på forbudte bøger
Når vi møder begrebet forbudte bøger, er det som regel i relation til et historisk magtregime, der vil forbyde adgang til viden om specifikke politiske retninger, emner eller systemkritiske tekster.
Men der findes masser af forbudte bøger i nutidige kulturer – også nogle af dem, vi sammenligner os med i Danmark. For eksempel er Harry Potter forbudt på flere amerikanske skolebiblioteker, hvor man mener, at serien opfordrer til heksekunst og satanisme.
”En grundforudsætning for et demokrati er, at borgerne frit kan udtrykke sig, få adgang til forskellige synspunkter og danne deres egne meninger. Når bøger bliver forbudt, begrænses adgangen til idéer, kritik og alternative perspektiver. Censur af bøger underminerer derfor en af demokratiets kerneværdier; fri meningsdannelse,” siger Pernille Thoustrup Jensen, bibliotekar på Randers Bibliotek.
I løbet af efteråret udstiller bibliotekerne i Randers Kommune en række bøger, der af forskellige grunde har været forbudt (eller stadig er det) både i Danmark og andre lande. Man kan også læse om de forbudte bøger på bibliotekets sociale medier og hjemmesiden.