AGORA
AGORA
- biblioteket i midten af demokratiet

Projekt ’AGORA - biblioteket i midten af demokratiet’ er et samarbejdsprojekt mellem otte biblioteker i Region Midt: Herning (projektledelse), Viborg, Horsens, Silkeborg, Favrskov, Aarhus, Randers og Skive. Projektet løber over to år og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
I projektet undersøger vi igennem afholdelse af forskellige arrangementer, hvordan biblioteket fungerer som et demokratisk rum, og hvordan biblioteket kan være med til at styrke borgernes demokratiske deltagelse på en inkluderende måde, som understøtter lige adgang og en oplevelse af medindflydelse. Projektet går på to ben: Et bredt lokalt forankret praksisspor og et fælles formidlings- og udviklingsspor, der tilsammen har til formål at forløse det store potentiale, der ligger hos folkebibliotekerne.
Er du interesseret i at høre mere, eller har du lyst til at samarbejde om et arrangement, kan du henvende dig til kulturformidler Inger Nygaard Kaad, ink@randersbib.dk