Bøger du virkelig ikke vil læse...

Tre bøger stående på højkant på et hvidt bord med biblioteket i baggrunden

… men som du selvfølgelig virkelig bør læse, fordi der bag alt det grumme, grufulde og tårepersende gemmer sig ærlige og indsigtsfulde fortællinger om at være menneske i den her verden. Også når den er alt andet end lyserød.

Kannibalen er en dybt foruroligende og fascinerende kærlighedsroman om to mænd, der finder hinanden i et fælles, grænseoverskridende begær. Med sit klare, knugende sprog skriver Johannes Lilleøre en fortælling om ensomhed, længsel og det menneskelige mørke – inspireret af en virkelig og ubegribelig begivenhed.

Alt andet er gift er en kompromisløs og krybende smuk roman om familie, vold og erindringens mørke kroge. I en intens samtale på et hospital i Argentina foldes en mareridtsagtig familiehistorie ud – hvor fortid og nutid smelter sammen, og overlevelsen ligger i ordenes forhandling. En stærk, litterær oplevelse, der rammer med både skønhed og gru.

Trist tiger er en uafrystelig og prisbelønnet litterær sensation om overgreb, tavshed og modet til at tage sin historie tilbage. Neige Sinno skriver med klarhed og uden sentimentalitet om sin egen barndom, men løfter samtidig blikket mod kulturen omkring os – dens fascination af overgrebsmænd, dens sprog og dens tavshed. Det er en bog, som insisterer på, at vi ser det, vi ellers helst vil vende os væk fra.

NORMALISERET er et råt og poetisk kampskrift om livet på kanten – og kampen for at høre til. Haidar Ansari skriver med hjertet i hånden og blikket rettet mod både fortid og fremtid, når han fortæller om at være fri, men ikke føle sig fri, og om en generation, der nægtes barndom – men ikke drømme.
Et kraftfuldt og politisk langdigt, der skærer ind til benet og efterlader dig med både vrede, mod og håb.

De velvillige af Jonathan Littell er en monumental og dybt foruroligende roman, der med kølig rationalitet beretter om rædslerne under Anden Verdenskrig – fra Østfrontens gru til embedsværkets kynisme i det nazistiske maskineri. Romanen er brutal, detaljerig og indimellem næsten ubærlig at læse. Littell stiller ikke bare skarpt på krigens vold, men undersøger også, hvordan almindelige mennesker kan blive en del af det ubeskrivelige.