Uge17
Uge 17
Bliv klogere på folkebibliotekernes verdensmålsuge.
Alle har ret til at være en del af et fællesskab. Fremtiden skal bygges på meget mere end fokus på klima og bæredygtighed, og i uge 17 sætter folkebibliotekerne i hele Danmark fokus på FN’s 17 verdensmål.
Temaet for 2026 er fødevarer, forbrug og fællesskaber. På Randers Bibliotek kan du i uge 17 blandt andet fylde en pose med brugte bøger, bygge forandringen i LEGO, møde den lokale madspildsforening ”Fødekæden” – og meget mere.
Her på siden kan du læse mere om vores Uge 17 arrangementer og få inspiration til læsning om bl.a. FNs verdensmål og bæredygtighed. Du kan også læse om bibliotekets rejse mod at blive verdensmålscertificeret - og ikke mindst de tanker vi har gjort os undervejs.
UGE 17
Hvert år i uge 17 sætter folkebiblioteker i hele landet et særligt fokus på FNs 17 verdensmål.
Uge 17 er en landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål, som tager afsæt i en national og fælles bibliotekskampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
I 2026 er det overordnede tema for bibliotekernes verdensmålsuge "MAD: Fødevarer, forbrug og fællesskaber". Med fokus på verdensmål: 2 – Stop sult, 3 – Sundhed og trivsel, 12 – Ansvarligt forbrug og produktion, 13 – Klimaindsats, 17 – Partnerskaber for handling