Lær mere dansk
En samling af hjemmesider, hvor du kan øve dig i at blive bedre til det danske sprog.
Dansk Her & Nu
Et gratis onlinekursus i dansk for begyndere, som er udviklet med støtte fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det kan anvendes som lektiehjælp, til selvstudie samt som et nyttigt værktøj for dansklærere.
Vores fællessprog
På Vores fællessprog kan du lære den danske grammatik. Siden er på dansk med oversættelse til andre sprog f.eks. bosnisk eller swahili.
YouTube
Søg på "sprogkurser" i YouTube.
F.eks. kan du følge Khaled på hans kanal.
Billedtema
Billedtema er delt op i forskellige temaer. Du lærer basisordene ved, at du klikker på et billede, og så bliver ordet læst højt. Det kan være på dansk eller på mange andre sprog.
Dansk til SOSU
Et sprog-undervisningsmateriale målrettet tosprogede studerende på SOSU-uddannelsen. Her kan du øve et nuanceret fagsprog med udgangspunkt i 8 emner fra SOSU-hjælperens hverdag.
Sundhedsdansk
Et sprogundervisningsmateriale om krop, sundhed og sygdom. Til voksne, som skal lære det danske sprog.
Sproget.dk
Danske ord og deres betydning forklares.
Ordbogen.com
Her finder du ordbøger på flere sprog.
Nyheder på dansk
Læs nyhederne fra DR på et letforståeligt dansk.
Nyheder på dansk: https://www.dr.dk/ligetil
Mest for BØRN
Multidansk er til tosprogede børn i børnehaver og indskoling. Her kan du rime, læse, lege og spille. Siden bliver ikke opdatereret, men kan sagtens bruges alligevel.
Multidansk:
https://www.danish-asl.eu/
Derudover er det godt at vide:
Lær-dansk-hylderne i underetagen på hovedbiblioteket indeholder lette bøger for voksne, bog+cd, sprogkurser og (billed)ordbøger.
I børneafdelingen er der bøger til den første læsning (til børn selvfølgelig, men kan også bruges til voksne ), bog+cd og billedordbøger.
Vi har en international samling med materialer på mange forskellige sprog i underetagen - både for børn og voksne.
Biblioteket har dvd'er både til børn og voksne, og en del af dem på forskellige sprog og med undertekster. Kan også bruges til sprogtræning på den sjove måde.